Adskillige forskningsprojekter kæder endda IGF-1 sammen med især brystkræft og prostatakræft. I en undersøgelse konkluderes det, at mænd med høj koncentration af IGF-1 i blodet har fire gange større risiko for at udvikle prostatakræft, i forhold til mænd som har lav koncentration af IGF-1. undersøgelsen viser også, at mænd over 60 år, der tilhører gruppen med de højeste koncentrationer af væksthormonet i blodet, har hele otte gange større risiko for at udvikle prostatacancer. Se mere nedenfor.

Dansk forskning af Camilla Hoppe, DTU dokumenterer klart, at der er en sammenhæng mellem indtagelse af valle, kassein, mælk og niveauet af vækstfaktorer (IGF-1, IGF-2 og EGF). Se nyhedsbrev fra Mejeriforeningen

Vitamin A og D – kan sænke blodets indhold af IGF-1.

IGF-1 eller ”insulin-lignende vækst faktor 1” er et vigtigt hormon, der produceres i leveren og legemsvæv. Det er et polypeptid og består af 70 aminosyrer koblet sammen. Alle pattedyr producerer IGF-1 molekyler meget ens i struktur, og menneskelige og bovint IGF-1 er helt identiske. IGF-1 har erhvervet sit navn, fordi det har insulin-lignende aktivitet i fedt (adipose) væv og har en struktur, der meget ligner den, proinsulin. Kroppens produktion af IGF-1 er reguleret af det menneskelige væksthormon og topper på puberteten. IGF-1 produktion falder med alderen, og er halveret i en alder af 70 år. IGF-1 er et meget kraftfuldt hormon, som har dybtgående virkninger, selv om koncentrationen i blodserum er kun omkring 200 ng/ml eller 0,2 milliontedel af et gram pr milliliter (1-4).

IGF-1 og kræft
IGF-1 er kendt for at stimulere væksten af både normale- og kræftceller (2,5). I 1990 rapporterede forskere på Stanford University, at IGF-1 fremmer væksten af prostata celler (2). Dette blev fulgt af opdagelsen, at IGF-1 fremskynder væksten af brystkræft celler (6-8). I 1995 påviste forskere ved National Institutes of Health, at IGF-1 spiller en central rolle i udviklingen af mange former for børnekræft og i væksten af tumorer i brystkræft, småcellet lungecancer, melanom og kræft i bugspytkirtlen og prostata (9). I september 1997 rapporterede et internationalt team af forskere om de første epidemiologiske beviser for, at høje IGF-1 koncentrationerne er tæt forbundet med en øget risiko for prostatakræft (10). Andre forskere har fremlagt dokumentation af IGF-1’s link til bryst- og tyktarmkræft (10,11).

I januar 1998 bekræftede en rapport fra forskere på Harvard Medical School forbindelsen mellem IGF-1 i blodet og risikoen for prostatakræft. Man fandt ud af, at effekten af IGF-1-koncentrationer i blodet havde forbavsende stor indflydelse på risiko for prostatakræft – meget højere end for nogen anden kendt risikofaktor. Mænd der havde et IGF-1-niveau mellem cirka 300 og 500 ng / ml blev anset for at have mere end fire gange så stor risiko for at udvikle prostatakræft end mænd med et niveau mellem 100 og 185 ng / ml. Den skadelige virkning af et højt IGF-1-niveaue var særligt udtalt hos mænd over 60 år. I denne aldersgruppe havde mænd med de højeste IGF-1-niveauer otte gange større sandsynlighed for at udvikle prostatakræft end mænd med et lavt niveau. Det forhøjede IGF-1 niveau blev anset for at være til stede flere år, før en egentlig diagnosticering af prostatakræft blev gjort (12).

Tegnene på en stærk sammenhæng mellem kræftrisiko og et højt niveau af IGF-1 er i dag indiskutabel. Spørgsmålet er, hvorfor har nogle mennesker  et højt niveau, mens andre ikke har? Er det genetisk bestemt eller kunne det være, at kost eller en anden udefrakommende faktor påvirker IGF-1-niveauet i vores blod? Dr. Samuel Epstein fra University of Illinois er en videnskabsmand, der er stærkt overbevist om det sidste.

Fra tarm til blod
Der er bekymring for, at det IGF-1 som findes i varmebehandlet mælk er langt mere potent end den, der er i ubehandlet mælk, fordi det synes at være bundet mindre fast til sine ledsager-proteiner (13). Forskere på FDA rapporterede i 1990, at IGF-1 ikke ødelægges af pasteurisering. De bekræftede også, at ufordøjet protein kunne krydse den intestinale væg hos mennesker. Forsøg med rotter har bekræftet, at IGF-1 faktisk kan nå i blodet fra tarmene. Andre forskere har også advaret om, at IGF-1, ikke kan fordøjes helt og at noget af det faktisk kan finde vej ind i tyktarmen og krydse den intestinale væg til blodbanen. Dette er særlig interessant i forhold til meget unge spædbørn og mennesker, der mangler fordøjelsesfremmende enzymer eller lider af protein-relaterede allergier (13,14,15,16,17).

Reference

1.    Wilson, Jean D. and Foster, Daniel W., eds. Williams Textbook of Endocrinology, 8th edition, London, W.B. Saunders Company, 1992, pp. 1096-1106

2.    Cohen, Pinchas, et al. Insulin-like growth factors (IGFs), IGF receptors, and IGF-binding proteins in primary cultures of prostate epithelial cells. Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism, Vol. 73, No. 2, 1991, pp. 401-07

3.    Rudman, Daniel, et al. Effects of human growth hormone in men over 60 years old. New England Journal of Medicine, Vol. 323, July 5, 1990, pp. 1-6

4.    LeRoith, Derek, moderator. Insulin-like growth factors in health and disease. Annals of Internal Medicine, Vol. 116, May 15, 1992, pp. 854-62

5.    Rosenfeld, R.G., et al. Insulin-like growth factor binding proteins in neoplasia (meeting abstract). Hormones and Growth Factors in Development and Neoplasia, Fogarty International Conference, June 26-28, 1995, Bethesda, MD, 1995, p. 24

6.    Lippman, Marc E. The development of biological therapies for breast cancer. Science, Vol. 259, January 29, 1993, pp. 631-32

7.    Papa, Vincenzo, et al. Insulin-like growth factor-I receptors are overexpressed and predict a low risk in human breast cancer. Cancer Research, Vol. 53, 1993, pp. 3736-40

8.    Stoll, B.A. Breast cancer: further metabolic-endocrine risk markers? British Journal of Cancer, Vol. 76, No. 12, 1997, pp. 1652-54

9.    LeRoith, Derek, et al. The role of the insulin-like growth factor-I receptor in cancer. Annals New York Academy of Sciences, Vol. 766, September 7, 1995, pp. 402-08

10. Mantzoros, C.S., et al. Insulin-like growth factor 1 in relation to prostate cancer and benign prostatic hyperplasia. British Journal of Cancer, Vol. 76, No. 9, 1997, pp. 1115-18

11. Cascinu, S., et al. Inhibition of tumor cell kinetics and serum insulin growth factor I levels by octreotide in colorectal cancer patients. Gastroenterology, Vol. 113, September 1997, pp. 767-72

12. Chan, June M., et al. Plasma insulin-like growth factor I and prostate cancer risk: a prospective study. Science, Vol. 279, January 23, 1998, pp. 563-66

13. Epstein, Samuel S. Unlabeled milk from cows treated with biosynthetic growth hormones: a case of regulatory abdication. International Journal of Health Services, Vol. 26, No. 1, 1996, pp. 173-85

14. Epstein, Samuel S. Potential public health hazards of biosynthetic milk hormones. International Journal of Health Services, Vol. 20, No. 1, 1990, pp. 73-84

15. Challacombe, D.N., et al. Safety of milk from cows treated with bovine somatotrophin. The Lancet, Vol. 344, September 17, 1994, pp. 815-17 (letters to the editor)

16. Coghlan, Andy. Arguing till the cows come home. New Scientist, October 29, 1994, pp. 14-15

17. Juskevich, Judith C. and Guyer, C. Greg. Bovine growth hormone: human food safety evaluation. Science, Vol. 249, August 24, 1990, pp. 875-84