Arne Astrup følger pengene

Arne Astrup er en af vor tids mest feterede helseguruer indenfor “systemet” på trods af, at han har været involveret i mange skandalesager. Arne Astrups slankeopfindelse Letigen har invalideret mange mennesker, med retssager til følge. Det var også ham, der tilbageholdt forskningsresultatet om, at sukker feder. Dengang var han loyal mod sukkerindustrien, som var med til at betale projektet. Kort tid efter gik han som formand for Ernæringsrådet. Nu udtaler han sig positivt om mælkeprodukter. Han har da også fået over 9 millioner kroner til mælkeforskningsprojekter, som delvist er finansieret af fonde, der administreres af Mejeriforeningen.

Arne Astrup er medlem af Global Dairy Platform, hvis formål er at øge efterspørgslen af mejeriprodukter over hele verden. De skriver, at mælkeprodukter er naturens mest perfekte mad, som i generationer er blevet forbundet med sundhed og velvære af familier og lokalsamfund. Denne rolle har været svækket i nyere tid. Derfor mener Global Dairy Platform, at de er nødt til at reagere på konkurrerende produkter, der søger at stjæle mejeriets identitet. Det er Arne Astrup, som skal kommunikere denne organisations budskab.

TV2 bragte d. 27/12-2011 et indslag i 19-Nyhederne, som satte tvivl ved Arne Astrups troværdighed. Se indslaget med Arne Astrup her.

Arne Astrup har udgivet sig for at være “Doktor Slank” i Ude og Hjemme. Her har han givet råd om, at mælkeprodukter kan bruges til slankekure, på trods af væksthormonet IGF1 i komælk. Samtidig påstår Doktor Slank, at mælk ikke giver oppustet mave. Her er Arne Astrup dog i direkte konflikt med Mejeriforeningen, som på deres hjemmeside skriver “Symptomerne på laktose-intolerans i forbindelse med for højt indtag af mælkeprodukter er oppustet mave og diarré.”

Arne Astrup blev i 2006 kritiseret, i Ugeskrift for Læger, for ikke, at opgive alle interessekonflikter, når han publicerer videnskabelige artikler.

© Komælk.dk - 2024

Web