Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under et år ikke får komælk, samt jerntilskud. Baggrunden for de ændrede anbefalinger af jerntilskud hviler på en vurdering af, at det ikke er nødvendigt at give jerndråber for at opnå en tilstrækkelig jernstatus, samtidig med, at enkelte studier har indikeret, at der kunne være negative effekter på bl.a. længde væksten. Samtidig er der en del studier, der tyder på, at et højt proteinindtag de første leveår kan øge risikoen for senere fedme.
Når barnet er ca. 6 måneder, er barnets medfødte jerndepoter brugt op, og barnet er herefter afhængig af at indtage tilstrækkeligt jern via kosten for at undgå jernmangel og jernmangelanæmi.
Sødmælk er ikke en god jernkilde. Der er risiko for, at sødmælk kan fremprovokere mikroskopisk tarmblødning, og komælk kan nedsætte jernabsorptionen fra andre fødevarer, idet mælkeprotein hæmmer optagelsen af jern. Proteinindholdet i sødmælk er væsentligt højere end i modermælk og modermælkserstatning.
Der foreligger kun få relevante undersøgelser blandt danske børn i forhold til forekomsten af jernmangel. En kohorte på 260 børn, undersøgt i 9-måneders alderen, fandt 7,8 % med jernmangel og kun et barn, der havde jernmangelanæmi. Ca. ¼ af de børn, der skulle have jerndråber, fik det ikke, mens barnet med jernmangelanæmi havde fået jerndråber. Det skal bemærkes, at der er forventet højere jernstatus ved 9 måneder end ved 1 år.
Der er ikke positive effekter af et højt proteinindtag i overgangskost-perioden, og ingen raske danske børn får for lidt protein. Derimod er der stigende evidens for at et højt proteinindtag (> 15-20 E%) er associeret med senere overvægt. Hvis man anbefaler at vente med at introducere komælk til efter 12-mdrsalderen, og i stedet anbefaler jernberiget modermælkserstatning, hvis barnet ikke ammes, vil det resultere i en bedre jernstatus og et lavere proteinindtag.
Af rapporten til Sundhedsstyrelsen fremgår, at anbefalingerne for introduktion af sødmælk (konsummælk) og dermed også, hvorvidt der skal gives jerntilskud, varierer fra land til land, og at anbefalingerne også til en vis grad tager højde for de enkelte landes ernæringsmæssige traditioner.
Uanset mindre nuancer i informationen anbefaler Norge, Sverige, Island, Australien og USA modermælkserstatning til 1-årsalderen. Nogle lande anbefaler jernberiget grød og andre lægger mere vægt på jernrig kost. Kun USA anbefaler jerndråber, således at hvis barnet ikke får modermælkserstatning eller ikke spiser to jernrige måltider dagligt, da skal barnet have jerndråber.
I Island blev anbefalingerne om modermælkserstatning i stedet for sødmælk frem til 1 år ændret i 2003. Det har betydet, at forekomsten af jernmangel er faldet fra 20 % til 1,4 %, at forekomsten af børn med jernmangelanæmi er faldet fra 2,7 % til ingen børn med jernmangelanæmi og endelig er set fald fra 41 % til 5,8 %, hvad angår andelen af børn med tømte jernlagre. Data kommer fra et prospektivt studie gennemført i 1995-1997, som i 2005 blev gennemført på tilsvarende vis. For uddybning af ovenstående henvises til bogen ”Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog for sundhedspersonale”. Sundhedsstyrelsen 2015. Bogen kan hentes på sundhedsstyrelsen.dk eller købes i Komiteen for Sundhedsoplysning www.sundhedsoplysning.dk for 60 kr. + moms og porto og forsendelse.
Ovenstående tekst er uddrag fra Sundhedsstyrelsens Notat om ændrede anbefalinger vedr. sødmælk og jern til børn i alderen 6 -12 måneder
Skriv et svar