Emil Bier er en af landets største mælkekritikkere. Måske er det derfor, at DTU føler sig så truet, at de spreder usandheder om ham!

DTU er regeringens rådgiver i fødevarespørgsmål. DTU modtager samtidig mange midler fra fødevareindustrien. DTUs fødevareinstitut udgav i november 2010 en rapport om mejerivarer. Heri konstaterede man, at mejerivarer var sunde. Rapporten blev sendt ud i 33 medier.

Emil Bier læste rapporten og kom efter 2 måneders arbejde selv med en rapport hvori han påstår, at DTUs rapport er uhæderlig næsten hele vejen igennem.
– Man havde underrapporteret sygdomme i forbindelse med indtagelse af mejerivarer op til ca. 100 – 200 gange, pointerer han. Derpå sendte Emil Bier rapporten ind til Udvalget for Videnskabelig Uredelighed under forskningsministeriet med en kopi til DTU. Herpå ringede en DTU jurist til forskningsministeriet, ja læs her:

For 10 år siden døde Emil Biers kone af kræft. Det står der i hvert fald i et internt notat, som fuldmægtig Lene Kløcker Knüppel fra Videnskabsministeriet skrev den 7. januar 2011 på baggrund af to telefonsamtaler med chefkonsulent Susanne Schultz i DTU Fødevareinstituttet.

Sagen er bare den, at Emil Bier, som er opfinder og bor på Østerbro i København, aldrig har været gift. Og han har heller aldrig haft en kæreste, der er død af kræft, eller som har drukket meget mælk.

– Det er absurd og helt surrealistisk. Nærmest som en ond drøm, siger Emil Bier .

Når Lene Kløcker Knüppel og Susanne Schultz overhovedet talte sammen om Emil Bier, var det fordi, han havde klaget over en rapport, som DTU Fødevareinstituttet udsendte i september 2010.

Rapporten, som hed “Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010” konkluderede, at det er “passende” for personer over to år dagligt at indtage mælkeprodukter der svarer til en fjerdedel til en halv liter, når kosten i øvrigt lever op til de almindelige kostråd.

Da Emil Bier mener, at rapporten på en lang række punkter er manipulerende og konsekvent ignorerer alle de forskningsresultater, der taler imod, at voksne indtager mælkeprodukter, sendte han en klage over rapporten til Videnskabsministeriet og bad om at få rapporten behandlet af Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU).

Efter at klagen var blevet afvist, søgte Emil Bier aktindsigt i dokumenterne i sagsbehandlingen.

Her faldt han over notatet med oplysningen om, at hans kone skulle være død af kræft for 10 år siden, fordi hun ifølge Emil Bier havde drukket for meget mælk.

– Jeg blev meget forundret. Det er ren løgn, siger Emil Bier.

Han er ikke i tvivl om, hvad der var formålet med de urigtige oplysninger.

– Det er selvfølgelig et forsøg på at fremstille mig som en utroværdig kværulant. Men det viser jo i stedet, hvor korrupt og utroværdig de danske myndigheder er, siger Emil Bier.

Han har nu anmeldt sagen til Statsadvokaten.

– Det her vil jeg ikke finde mig i. Der står i Straffeloven, at det er strafbart at videregive urigtige oplysninger om en anden person til en offentlig myndighed siger han.

Chefkonsulent Susanne Schultz siger, at hun beklager sagen.

– Ved du hvad, jeg har fået nogle misinformationer. Og det har jeg selvfølgelig tænkt mig at skrive til Emil Bier.

Kan du fortælle, hvor du har informationerne fra?

– Det kan jeg ikke huske. Måske på nettet, men det kan jeg ikke huske.

Det er ikke noget, som du selv har fundet på?

– Nej, ved du hvad … nej, det er det ikke. Jeg ser meget nødig, at denne her misforståelse bliver bygget op til et eller andet stort. Selvfølgelig vil jeg orientere Emil Bier om, at der er en misforståelse … ja … jeg fatter ikke engang … ja, sådan er det bare. Der er altså ikke nogen historie i det her, siger Susanne Schultz.

Professor i offentlig ret Claus Haagen Jensen kalder det “en alvorlig fejl”.

– Man må jo ikke under nogen omstændigheder skrive urigtige oplysninger i et offentligt notet. Her burde den pågældende person, som gav oplysningerne have vidst bedre. Hun kan ikke undskylde sig med, at hun er blevet misinformeret. Hun skal naturligvis sikre sig, at oplysningerne er rigtige, før hun viderebringer dem til en anden offentlig myndighed. Det er absolut meget kritisabelt, siger Claus Haagen Jensen