Det er problematisk når Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, på baggrund af en fejlbehæftet og forældet rapport fra Ernæringsrådet, anbefaler at alle danskere over et år skal indtage en halv liter magre mælkeprodukter og spise 25 gram mager ost dagligt. Rapporten hedder “Betydningen af mælk som calciumkilde og for udvikling af osteoporose”. Se rapporten (9) På side 50 i rapporten konkluderes det, at “der er ikke dokumentation for en negativ effekt af mælk og mælkeprodukter på knoglemineralindhold eller frakturrisiko.” Enten omgås forfatterne sandheden lemfældigt, eller også har de bevidst fordrejet detaljerne i omtalen af en stor amerikansk undersøgelse (side 80), som omfatter 77.761 kvinder, der blev fulgt i en periode på 12 år. Denne undersøgelse har flere deltagere, end der findes i samtlige af de andre undersøgelser i Ernæringsrådets rapport. Undersøgelsen viste, at deltagerne havde 45 procent flere brud på hofterne, og fem procent flere brud på underarmene i den gruppe, som havde drukket mest mælk. Alligevel kom denne undersøgelse ikke i betragtning i Ernæringsrådets rapport. Formanden for arbejdsgruppen overlæge, ph.d. Lene S. Mortensen har udtalt, at årsagen til at denne kæmpe undersøgelse ikke har haft betydning i rapporten er, at kvinderne var yngre end dem, der normalt får brud på grund af knogleskørhed. Dette er ikke rigtigt, da kvinderne reelt var 16 år ældre på det tidspunkt hvor antallet af brud blev talt op, i forhold til den alder som er opgivet i Ernæringsrådets rapport. Da undersøgelsen startede i 1980 var kvinderne mellem 34-59 år. I Ernæringsrådets rapport, hvor undersøgelsen figurer, er deres alder pludselig opgjort til 30-55 år. Det vil sige, at kvinderne er blevet gjort fire år yngre. Samtidig er undersøgelsen en prospektiv undersøgelse, som betyder, at kvinderne blev fulgt fra undersøgelsens start til afslutningen i 1992. Derfor var kvinderne 12 år ældre på evalueringstidspunktet, og lægges de fire år, som er “forsvundet” i rapporten, oveni, så var kvinderne 46-71 år ved undersøgelsens afslutning. Læs undersøgelsen (2)