Det er samtidig et paradoks, at man i f.eks. Kina og Japan stort set ikke kender til knogleskørhed, samtidig med at man næsten ikke indtager mejeriprodukter i disse lande. Måske hænger det sammen med, at komælk faktisk en ganske svag syre med pH-værdi på ca. 6,8. Kroppen vil til enhver tid forsøge at fastholde en neutral PH-værdi, og det eneste sted den kan hente neutraliserende base, er fra knoglerne.
En amerikansk undersøgelse hvor hele 77.761 kvindelige sygeplejersker deltog viste, at de der drak to eller flere glas mælk hver dag, havde 45 procent flere brud på hoften og 5 procent flere brud på underarmene, end dem som højest drak et glas mælk om ugen. Se undersøgelse som dokumenterer sammenhæng mellem mælk og knoglebrud

En anden stor amerikansk undersøgelse har vist, at mænd som drikker mere end to glas mælk dagligt, har 32 procent større risiko for prostatakræft, end mænd som drikker mindre end et halvt glas mælk dagligt. Forskerne mener, at årsagen til denne sammenhæng er, at kalken undertrykker et vigtigt hormon, som menes at være beskyttende mod prostatakræft. Se undersøgelse om mælk og prostatakræft

Kalk er ikke bare kalk. Der findes forskellige kalkforbindelser, bl.a. calciumcarbonat, calciumlactrat, calciumgluconat og calciumcitrat. Den type af kalk som mælk indeholder, er calciumlactat, og den har mennesker svært ved at optage. Kalk er basisk og den store mængde protein, som mælk indeholder, danner syre. Derfor er mælk en problematisk kilde til kalk. Mennesker har meget lettere ved, at optage calciumcitrat, men denne kalktype findes ikke i mælk. I knoglerne findes kalken primært i form af calciumfosfat og sekundært som calciumcarbonat. Læs evt. mere i afsnittet om kost.