Forsøget
En kalv, som udelukkende bliver fodret med mælk, vil ikke udvikle formaverne i samme grad, som en kalv der, foruden mælk, også har adgang til grovere fodermidler. Desuden kan for få fibre i foderet give diarré hos kalvene i ugerne efter fødslen, som er et virkelig stort problem i mange besætninger. Diarré giver kalvene en dårlig start – ikke mindst fordi kalvenes immunforsvar bliver svækket som følge af diarréen. Det giver en stærkt øget risiko for andre sygdomme, bl.a. lungebetændelse.

Statens Husdyrbrugsforsøg og KVL foretaget et forsøg, hvor man fra fødslen gav to kalve forskellig kost. Den første af kalvene fik dagligt 8 liter mælk og ikke andet. Den anden kalv fik 6 liter mælk om dagen. Derudover fik den roer, kraftfoder og hø efter ædelyst. Dette foder skulle virke stimulerende på papil -udviklingen i formaverne. Begge kalve gik i bokse, hvor der var strøet med savsmuld. Forsøget blev lavet for LIK, som har lavet en video kaldet Kalvemavernes udvikling. Undersøgelsen er også brugt i litteratur fra LIK bl.a. Husdyrenes biologi side 142 og 143.

Da kalvene var 4 uger gamle, undersøgte man deres vom-struktur ved hjælp af et endoskop, som man førte ned gennem spiserøret til vommen. Allerede ved denne alder var der stor forskel på kalvene. Den mælkefodrede kalvs vomvæg var glat og grålig. Der var ingen udvækster på det. Det vil sige, at der ikke var nogen tendens til vompapildannelse. Hos den anden kalv var forholdene helt anderledes. Her var vomvæggen farvet mørkerød, og der var tydelig begyndende papildannelse. Vi kan altså fastslå, at man allerede på et meget tidligt tidspunkt (disse kalve var kun 4 uger gamle), kan påvirke formavernes udvikling via foderet. I naturen ville de jo have fri adgang til græs, og udviklingen af maverne ville være på cirka samme stadie som den sidste kalv.

Da kalvene var 10 uger blev de slagtet, og maverne undersøgt. For det første var der forskel på mavernes samlede volumen, hvilket dog ikke var så meget som man måske kunne have forventet. Da vommen blev åbnet kunne man se, hvad det kunne skyldes. Vommens indhold hos den mælkefodrede kalv var tynd, brunt og vællingagtigt. Det bar tydeligt præg af, at kalven havde ædt den savsmuld, der var strøet med i boksen.

Konklusionen på dette forsøg er, at mælk alene ikke er nok til at sætte udviklingen af kalves formaver i gang. Hvis man ønsker sunde kalve og en hurtig udvikling af drøvtyggerfunktionen, så skal man give kalvene adgang til grovfoder allerede fra de første døgn af deres liv.