Knogleskørhed er en udtynding af knoglevævet, som er almindeligt forekommende, især hos hvide kvinder efter overgangsalderen. Årsagen er normalt ikke et utilstrækkeligt kalciumindtag. Problemet er et unormalt hurtigt kalciumtab, som forværres af følgende 5 kalcium-røvere:

1.   Animalsk protein. Når forskere giver animalsk protein til frivillige forsøgspersoner og analyserer deres urin kort efter, er den fyldt med kalcium, som stammer fra knoglerne. Mekanismen er denne: Et proteinmolekyle er som en række perler på snor, og hver »perle« er en aminosyre. Når protein fordøjes, løsnes disse perler fra snoren og går over i blodet, hvor de gør blodet let syreholdigt. For at neutralisere denne syre, trækker kroppen kalcium ud af knoglerne. Det havner i urinen og bliver udskilt. En forskningsrapport trykt i American Journal of Clinical Nutrition har vist, at når forsøgspersonerne udelod kød, ost og æg fra deres kost, nedsatte de kalciumtabet gennem urinen med halvdelen.¹ At skifte oksekødet ud med kylling eller fisk hjælper ikke, da disse produkter indeholder lige så meget protein som oksekød eller endog lidt mere.

2.   Salt. Hvis man spreder salt på et glat fortov, opløser det isen. Hvis man drysser salt på sin mad, kan det opløse knoglerne, omend på en anden måde. Salt forøger tilsyneladende kalciumtabet via nyrerne. En gennemsnitsperson, som reducerer sit saltforbrug med halvdelen, nedsætter sit daglige kalkbehov med omkring 160 milligram.² Korn, grøntsager, frugt og bønner indeholder meget lidt salt, medmindre det tilsættes. Snacks, dåsemad, mejeriprodukter og kød har tilbøjelighed til at hæve saltindholdet i kosten.

3.   Koffein. Uanset om koffein stammer fra kaffe, te eller cola, så er det en svagt vanddrivende substans, som forårsager kalciumtab gennem nyrerne og dermed gennem urinen.³

4.   Tobak. Langtidsrygere har 10 % svagere knogler og 40 % højere risiko for knoglebrud.⁴

5.   Stillesiddende livsstil. Knogler, som ikke har noget at lave, mister deres styrke.⁵

Sunde kalcium-kilder

Hvis du fjerner disse kalcium-røvere fra din kost, kan du klare dig med mindre kalcium i kosten. Men du har naturligvis stadig brug for kalcium. Hvis du får for lidt kalcium, mindre end 400 milligram om dagen, får kroppen ikke det kalcium, den har brug for.

Mange mennesker forsøger at få deres kalcium fra mælk, men kun omkring 30 % af den kalcium, der findes i mejeriprodukter, kan optages af kroppen. De resterende 70 % kommer aldrig gennem tarmvæggene og bliver sendt ud igen med afføringen. Mælkeprodukter indeholder også laktosesukker og animalsk protein og ofte også spor af antibiotika og andre forurenende stoffer.

De sundeste kalcium-kilder er grøntsager og bønner (»greens and beans«). Grønne bladgrøntsager er fyldt med kalcium. 250 g broccoli indeholder 178 milligram kalcium, og kalcium i broccoli og de fleste bladgrøntsager er lettere at optage for kroppen end kalcium fra mælk. En undtagelse er spinat, som har en tendens til at holde på kalken. Bønner, linser og andre bælgfrugter er også fyldt med kalcium. Hvis du lader grønne grøntsager og bælgfrugter indgå i din daglige kost, har du to fortrinlige kilder til kalcium.

Hvis du undgår animalsk protein (kød, fjerkræ, fisk, æg og alle mælkeprodukter) samt de andre kalcium-nedbrydere, har din krop ikke brug for så meget kalk, og du vil heller ikke udskille så meget kalk i urinen.

Kilder:

1. Remer T, Manz F. Estimation of the renal net acid excretion by adults consuming diets containing variable amounts of protein. Am J Clin Nutr 1994;59:1356-61.

2. Nordin BEC, Need AG, Morris HA, Horowitz M. The nature and significance of the relationship between urinary sodium and urinary calcium in women. J Nutr 1993;123:1615-1622.

3. Massey LK, Whiting SJ. Caffeine, urinary calcium, calcium metabolism and bone. J Nutr 1993;123:1611-4.

4. Hopper JL, Seeman E. The bone density of female twins discordant for tobacco use. N Engl J Med 1994;330:387-92.

5. Mazess RB, Barden HS. Bone density in premenopausal women: effects of age, dietary intake, physical activity, smoking, and birth-control pills. Am J Clin Nutr 1991;53:132-42.