fra bogen SUND SKEPSIS, Hovedland, 2006 – med tilladelse fra Lasse Skovgaard

Tilhørende forældregenerationen – født 1941 – er jeg opvokset med den tradition, at komælksprodukter ikke blot er sunde, men også absolut nødvendige for vor gunstige opvækst og senere vedligeholdelse af det optimale liv.

Også i dag anpriser vi mælk og mælkeprodukter og anser disse for at være højst nødvendige, ikke blot for børn og unge, men også for voksne.

Disse synspunkter bliver stærkt støttet af landbruget og politikere, ligesom vort sundhedsvæsen generelt anbefaler daglig indtagelse af mælkeprodukter.

Der er således i vort landbrugsorienterede land aldrig – næsten – hørt en kritisk røst over for vores (over-) forbrug af mælkeprodukter.  Dette i modsætning til det store udland, hvor man i årtier har været klar over komælks-produkters skadelige virkninger – se senere.

Egne erfaringer

Som ung læge og far til 3 spædbørn oplevede jeg – som mange andre småbørnsforældre – at vore små børn var ideligt syge af infektioner i luftveje, hvilket igen gav feber, kolik og mellemøre-katar og -betændelser.

Så snart de kom sig af den ene tilfælde af luftvejsinfektion, røg de ud i den næste.  I den forbindelse oplevede hele familien ofte forstyrrelser i nattesøvnen og til tider fravær fra arbejde pga. syge børn, uacceptabelt for såvel arbejdsplads som én selv.

Jeg klagede min nød til min chef, overlægen for den øre-næse-hals-afdeling, hvor jeg var ansat på det tidspunkt.  Han svarede med følgende, forbavsende, udsagn: “Ja, men hvis børnene får mange mælkeprodukter, kan det være årsagen til deres sygelighed”.

Den idé, at mælkeprodukter kunne være ansvarlig for sygdomme hos børn, var lanceret af daværende overlæge på Høreklinikken, Århus, Ole Benzen.

Min traditionelle tro på komælks velsignelser var dog dengang så stærk, at jeg ikke fulgte rådet og reducerede derfor ikke mine børns indtagelse af mælkeprodukter – så de fortsatte med at have infektioner og dårlige ører?

Ideen lå dog gemt i baghovedet og konfronteret i min senere øre-næse-hals-praksis med alle de børn med allergi, øvre luftvejsinfektioner, dårlige ører, mave-tarmproblemer, nattegråd og deres familiers lidelser, til tider ud til skilsmissegrænsen, bragte teorien frem i bevidstheden igen..

I begyndelsen anbefalede jeg forældrene til sådanne børn reduktion i mælkeprodukt-indtagelsen samt undgåelse af homogeniserede udgaver – med nogen effekt.

Men først da jeg begyndte at anbefale total udelukkelse af ko-mælksprodukter fra kosten i kortere tidsrum, begyndte der at ske noget: Det var helt tydeligt, at en stor del af børnene fik det bedre, både hvad angik luftsvejsgener, incl. mellemørekatar-tendensen, som fordøjelsessymptomer.

Her i Danmark var vi 2 ørelæger, som arbejdede efter disse principper, og vi har sammenlignet vore resultater og fundet, at godt 50 pct. af “vore” børn, behandlet med simple diæt-omlægning, nemlig minus mælkeprodukter, undgik operation (dræn i ørene).

Undertegnede har ikke undladt at fortælle om resultaterne i de rette fora, og det kan undre, at der ikke er mere opmærksomhed rettet mod kosten som årsag til infektioner i almindelighed og mellemøresygdom i særdeleshed – der er således ingen ørelæger, der i dag benytter disse principper.

Proceduren i behandlingen var følgende: Hvis barnet ved den første konsultation havde væske i det ene eller begge ører, blev det sat på mælkeprodukt-fri kost, såfremt forældrene ville det.

Ofte var der panik at spore hos forældrene: “Hvordan leve uden mælk og mælkeprodukter?”, “Hvad skal barnet så spise?”, “Hvordan så med kalken til knoglerne?”

Mælk er, som beskrevet senere, et ikke særligt lødigt fødeemne for mennesker, og det kan oven i købet give sundhedsproblemer, både for voksne og for børn.

Kalk til knoglerne fås faktisk i en bedre form til optagelse fra tarmen i bl.a. grønne grøntsager.  Er man i tvivl om, om barnet nu også får tilstrækkeligt kalk, kan man sikre sig i form af kalktilskud.

Vand er en bedre væske at indtage, idet vand ikke indeholder “tomme” kalorier, der optager pladsen fra de lødige, blot skal man være sikker på, at vandet kommer fra en kilde, der ikke, som vi desværre ser i disse år i tiltagende grad, er forurenet af landbrugets sprøjtemidler.

Når børnene var sat på mælkeprodukt-fri kost, kontrolleredes de efter 14 dage.  Var de fri for væske i ører, kunne de efter (forældrenes) ønske enten fortsætte med – lidt – mælkeprodukter eller stadig ingen.

Var de ved kontrollen stadig plaget af væske, fortsattes regimet i yderligere 14 dage.

Udover at undgå mælkeprodukter anbefaledes også at ophøre med baby-svømning, ligesom forældrene opfordredes til at ophøre tobaksrygning, hvilket har vist sig at være en vigtig faktor for udvikling at luftvejslidelser hos småbørn.

Sygdomme, symptomer og tilstande, som kan tilskrives indtagelse af mælkeprodukter

Allerede for adskillige tusinde år siden var kineserne klare over, at mælk skabte “fugt og slim”, altså snot, ophostet slim fra lunger, væske i ører og betændelsestilstande.

Stadigvæk bruges mælk i meget lille udstrækning som fødeemne i Østen. I den forbindelse kan f.eks. nævnes, at man i Japan ser meget få tilfælde af brystcancer i forhold til situationen herhjemme. Men vi ved ikke med sikkerhed, om det skyldes kostforskelle – uden mælkeprodukter – eller anden årsag.

Sikkert er det derimod, at mange, voksne som børn, lider af intolerance over for mælkeprodukter, dvs. at de ikke tåler de (for store) mængder, som de indtager.  Den dårlige fordøjelse af mælken skyldes, at mennesket efter 2-4 års alderen mangler laktase, et enzym, der nedbryder mælkesukkeret, laktose.

Få procent af hver årgang børn er egentlige mælke-allergikere, dvs. at de ikke tåler selv ganske små mængder mælk, f.eks. blandet i brød, pølse, leverpostej o.a. – hvor mælkepulver rettelig ikke hører hjemme, igen et tegn på landbrugets indflydelse – uden hensyn til sundheden!

Mange steder i udlandet gås så vidt, at man anbefaler allerede fra det tidspunkt, man planlægger graviditet at ophøre indtagelse af mælkeprodukter (og andre fede ting, alkohol og rygning) – et regime, man fortsætter under hele graviditeten og under amningen, som i øvrigt anbefales i op til et år.

Mors mælk indeholder stoffer gavnlige for spædbarnet, hvilket komælken ikke gør, det kan således nævnes, at 60% af komælks-fedt er mættet fedt (giver åreforkalkning).

Mors mælk – egnet for spædbarnet – sikrer også en betydelig bedre optagelse af kalk til knogler end komælk gør.

Mors mælk styrker også barnets immunsystem betydeligt bedre.  Det er således helt tydeligt, at brysternærede spædbørn undgår i langt højere grad end komælks-ernærede, kolik, astma, eksem, øvre luftvejsinfektioner (forkølelse o.l.).

Hvis moderen må ophøre for tidligt at amme, kan benyttes gedemælk eller soja mælk – hellere end de almindelige modermælkserstatninger, baserede på komælk.

Af andre komælks-relaterede ubehagelige tilstande, såvel i barne- som voksen-alder, kan nævnes: migræne, bronkitis, lungebetændelser, træthed, mavesmerter, hyperaktivitet og fedme. Nogle forskere mener også, der er en forbindelse mellem komælk-indtagelse tidligt i ens liv og sukkersyge.

Sågar tidlig åreforkalkning pga. mættet fedt ses i forbindelse med indtagelse af mælkeprodukter.

Det er værd en tanke: I dag taler man meget om “ældre-byrden”, men nutidens ungdom opfostres med sukker-sødede mælkeprodukter, som kan lede til sukkersyge, åreforkalkning og senere blodpropper, fedme, som leder til slid på knogler og led, som igen giver anledning til slidgigt-kirurgi til arbejdsuduelighed og øgede omkostninger for samfundet.

Hvad med at tale om “byrden af de unges livsstils-sygdomme”?

I Danmark anbefales daglig mælkeindtagelse for voksne for at undgå knogleskørhed.  Samtidig har vi i Danmark større problemer med osteoporose sammenlignet med lande, hvor man ikke har tradition for mælkedrikkeri.

Komælk er til kalve!

Komælk er produceret af koen med henblik på at svare til kalvenes mave-tarm-miljø – og ikke til menneskebarnets.  Der er således meget markante forskelle i mors mælk og koens.

Danmark er et af de få lande, hvor man har tradition for at have en daglig ko-mælk-produkt-indtagelse hele livet.

Der er ingen logiske grunde for dette, men forklaring i gammel tradition og – urigtige – postulater om produkternes nødvendighed – og så det faktum, at vi er et landbrugsland – endnu.

Skal du endelig benytte dig af mælkeprodukter i din kost, brug da økologiske og uhomogeniserede: Der er for nylig i Danmark ved en undersøgelse fundet tegn på, at økomælk indeholder fyto-(plante-) østrogener (hunlige hormoner), som beskytter mod brystkræft.