Referat fra Temamøde om Strategisk forskning i mælk og mælkekomponenter d. 26. marts 2009 – af Christina Warrer Schnohr, cand.scient. i folkesundhedsvidenskab, ph.d.-studerende – og interesseret i mælkens sundhedsmæssige følger og de råd der gives om mælk.
Det Strategiske Forskningsråds programkomite for sundhed, fødevarer og velfærd afholdt torsdag den 26. marts Temamøde om Strategisk forskning i mælk og mælkekomponenter i Ingeniørforeningens Mødecenter
Formålet med mødet var bl.a. at belyse de mulige sundhedsfremmende effekter af mælk, og at skabe overblik over den danske forskning på området samt at skabe dialog på tværs af forskning og erhverv.
Programmet var:
9.30 – 9.40 Velkomst og introduktion v. Peter Olesen, formand for Det Strategiske Forskningsråds bestyrelse
9.40 -10.00 “Skræddersyet mælk” – og human ernæring
v. seniorforsker Kristen Sejrsen, Århus Universitet
10.00 -10.20 Hvilken rolle spiller “mælkens genetik” for sammensætning og kvalitet?
v. seniorforsker Lotte Bach Larsen, Århus Universitet
10.20 – 10.40 Mælkeprodukters sundhedsfremmende virkninger
v. professor Karsten Kristiansen, Syddansk Universitet
10.40 – 11.10 Debat vha. opponenter
Michael Stevns, mejeriingeniør, direktør i Mejeriforeningen
Bjørn Richelsen, professor, overlæge, dr. med., Aarhus Universitetshospital
Ole Færgeman, professor, overlæge, dr. med., Aarhus Universitet
11.10 – 11.30 Pause
11.30 – 11.50 Mejeriprodukter i den humane ernæring: Det er svært at spå – især om sundheden
v. Professor Arne Astrup, Københavns Universitets
11.50 – 12.10 Mælk og mælkeprodukter – hvor vil mejeriindustrien hen?
v. Forskningschef i Arla Foods, Henrik Andersen.
12.10 – 12.55 Debat vha. opponenter: hvor bevæger mælkeforskningen sig hen? Og hvad vil vi med den?
12.55 – 13.00 Opsamling og afslutning v. formand for Programkomitéen for Sundhed, Fødevarer og Velfærd, Erik Bisgaard Madsen.
Ovenstående møde var en spændende formiddag hvor dén forskning som Forskningsrådet pt. støtter, blev præsenteret. Det var virkelig nogle spændende projekter der blev lanceret, og uden tvivl nogle fantastiske indsatser både på den korte og den lange bane med stor betydning for vores viden om mælk.
Efter de første tre oplæg virkede det åbenlyst for mig at projekterne alene havde en hypotese om at mælk havde en gavnlig effekt på sundheden. Hvis nogen nævnte at der f.eks. i den offentlige debat var skepsis omkring mælk, blev dette affærdiget med at der jo fandtes en række undersøgelser der havde vist gavnlige effekter.
Det er jo rigtigt nok, men spørgsmålet er om der pt. er nogle studier i gang der forsøger at undersøge den ”skepsis” der er at spore i dele af den danske befolkning?
Jeg fik mulighed for at stille spørgsmålet, hvilket jeg indledte med at sige at god forskning for mig handler om at man har nogle klare afgrænsede hypoteser som man enten be- eller afkræfter. Hvis man har en hypotese som man ikke kan bekræfte, så er det dårlig forskning at konkludere at man så har bekræftet det modsatte. Jeg synes desværre bl.a. at Ernæringsrådets rapport ”Mælk som calciumkilde og for udvikling af osteoporose” fra 2003 netop er et eksempel på at man konkluderer noget som man egentlig slet ikke havde som oprindeligt formål at undersøge.
Men tilbage til dén torsdag formiddag på Kalvebod Brygge.
Jeg stillede spørgsmålet om der pt. var nogle projekter som havde det primære formål at undersøge nogle af de ”negative hypoteser” som florerer både i den offentlige debat og som også har været vist med videnskabelige undersøgelser. Jeg tænkte ikke på noget bestemt, men f.eks. sammenhængen mellem mælk og ørebørn.
Professor Astrup greb mikrofonen og inddrog resolut Kernesund Familie i snakken som han mente vildledte folk, selvom mit spørgsmål i grunden ikke havde noget med dét at gøre. Jeg havde svært ved at få øje på koblingen andet end at Morten Mauritson og jeg skrev en kronik sammen om mælk som blev bragt i Politiken i december måned. Jeg fik således ikke svar på mit spørgsmål.
Efter en pause hørte vi to interessante oplæg fra hhv. Astrup og Andersen fra Arla. Astrup viste nogle af sine undersøgelser om sammenhængen mellem calcium og fedme, og jeg fik mulighed for at spørge hvorfor calcium og mælk ofte fik lighedstegn imellem sig. Jeg har nu flere gange hørt ordet ”mælke-calcium” som jeg godt gad vide hvad er – og hvordan det adskiller sig fra andet calcium!
Det har længe undret mig hvorfor calcium og mælk sidestilles på denne måde, når man jo kan få calcium fra flere kilder, og lægerne der beskæftiger sig med osteoporose siger at mælkeprodukter eller kosttilskud er lige gode kilder.
Igen greb Astrup mikrofonen og startede med at benævne mig som en del af Kernesund-Koncernen og beskyldte mig derefter for at anbefale befolkningen soya-mælk. Igen en decideret usaglig inddragelse som ikke havde noget at gøre med mit spørgsmål. Desværre var der ikke andre i panelet der svarede på dét jeg spurgte om.
Én ting jeg fandt bemærkelsesværdigt var at ingen nævnte noget om forskellen på økologisk og ikke-økologisk mælk, som ellers fylder en del i denne bæredygtighed-og klimadebat.
Et oplæg gik på de forskelle man fandt i mælkens næringsindhold afhængig af koens gener, og Andersen fra Arla fortalte at de jo er verdens største producent af økologiske mejeriprodukter. Det vil de gerne videreudvikle og det er beundringsværdigt. Det affødte desværre ingen spørgsmål eller grund til snak om netop hvorfor de ville det.
Det kunne jo være fedt hvis Forskningsrådet ville støtte projekter som tog fat i nogle af de ting der bliver drøftet i den bredere befolkning og som er politisk relevante, ved at sætte det som sine prioriteringsområder. Meget gerne nogle studier som kan undersøge nogle af de tidligere dokumenterede negative følger af mælkeindtag eller igangsætte undersøgelser om forskellen mellem økologisk og ikke-økologiske mejeriprodukter.
Mødet var virkelig et interessant indblik i den aktuelle forskning, og jeg fik skåret ud i pap at ”man” (hvem det så end er) ikke er meget for at anerkende de negative følger at mælkeindtag på politisk eller forskningsmæssigt niveau. Rådet går for at være neutralt i udvælgelsen af forskningsprojekter som det støtter, så jeg håber at der indløber projekter som tager fat i de debatter der kører offentligt eller i økologiske produkter, så de kan blive undersøgt.
På det mere uformelle plan kan det bemærkes at mødet tiltrak 150 deltagere, hvilket lod til at overraske arrangører en smule. Det er nok et tegn på interessen i emnet/området, og vidner om at området ikke skal prioriteres lavere end det gøres.
Skriv et svar