Rapport fra DTU om mælk virker som bestillingsarbejde fra mejerierne

af Leif Varmark, Bisserup, september 2010

DTU Fødevareinstituttet har september 2010 udsendt en rapport, »Vidensgrundlag for rådgivning om mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010«. Rapporten har kun undersøgt en lille del af problematikken omkring mælk og sygdom. Der er iflg. rapportens indledning lagt hovedvægt på prospektive undersøgelser med lejlighedsvis, men ikke systematisk, inddragelse af casekontrol undersøgelser. Der er ikke medtaget tværsnitsundersøgelser, der ofte omhandler yderligere undersøgelse af eventuelle sammenhænge. Der er heller ikke medtaget undersøgelser vedrørende børn og unge, og endelig har undersøgelsesmaterialet været af en sådan art, at det ikke har kunnet omfatte ost.

Da rapportens primære målgruppe er »raske« personer, er der heller ikke medtaget studier, hvor forskellige sygdomme og tilstande er søgt behandlet ved hjælp af mælk mv. Det siger sig selv, at med denne tankegang (mælk som medicinsk behandlingsmulighed) er der heller ikke undersøgt tilfælde, hvor fjernelse af mælkeprodukter fra kosten har mildnet eller kureret forskellige lidelser og sygdomme.

Rapportens resultater er stærkt begrænsede. Det har ikke været muligt at identificere den »ideelle« mængde og type af mælk/mælkeprodukt i relation til risiko for sygdom, og et særlig gavnligt eller et særligt skadeligt næringsstof i mejeriprodukter i relation til risiko for sygdom er ikke identificeret.

Rapportens anbefalinger vedrørende indtagelse af mælk, mælkeprodukter og ost bygger derfor på subjektive vurderinger. Rapportens forfattere vurderer, at en passende daglig indtagelse af mælk og mælkeprodukter for alle raske danskere over 2 år er af størrelsesordenen ¼-½ liter samt at det ikke er nødvendigt med daglig indtagelse af ost, hvis man indtager mælk og mælkeprodukter. Samtidig gøres opmærksom på, at mælkens rolle i de officielle anbefalinger har skiftet fra at være den fulde kilde til opfyldelse af kalciumanbefalingen til at være en god bidragyder i samspil med andre fødevaregrupper i erkendelse af, at gennemsnitskosten har kilder, der tilsammen bidrager væsentligt med kalcium.

Ikke desto mindre er disse begrænsede konklusioner interessante. De hidtil gældende anbefalinger har været ½ liter mælk fra 1-års alderen plus 25 gram ost. Nu åbnes der altså mulighed for, at det kan betragtes som sundt at halvere det hidtidige mælkeindtag, og det antydes, at mælk måske ikke er så velegnet for børn op til 2 år. Endvidere betegnes ost som unødvendigt. Og bemærkningen om kalcium er vel det tætteste, man som offentlig betalt forsker kan komme på at sige, at mælkens betydning for befolkningens kalciumindtag hidtil har været noget overdrevet. Dette understøttes af konstateringen af, at et lavt indtag af mejeriprodukter muligvis medfører øget risiko for frakturer. Muligvis! Det har der ellers ikke hersket tvivl om indtil nu, hverken hos Mejeriforeningen eller hos sundhedsmyndighederne.

Derimod kniber det stadig med den store forståelse. I det noget filosofiske afsnit, der danner baggrund for disse anbefalinger, læser vi bl.a. følgende: »En kost, som imødekommer eksisterende viden om sunde spisevaner og anbefalinger for indhold af næringsstoffer, kan sammensættes på et utal af måder. Blandt de faktorer, som i praksis spiller ind, er madkultur og adgang til fødevarer nogle af de vigtigste. Derfor ser man også, at mennesker trives og er sunde og raske trods endog meget store forskelle i kostvaner både nationalt og globalt.«

Dette synspunkt er i stærk modstrid med resultaterne fra den internationale forskning. Det store overblik finder vi f.eks. i bøger som T. Colin Campbells »The China Study« – verdens mest omfattende ernæringsundersøgelse – som udover at identificere casein fra mælk som kræftfremkaldende stof viser en tydelig sammenhæng mellem på den ene side vesteuropæisk/amerikansk standardkost med højt indhold af mælke- og kødprodukter (animalsk protein, fedt, cholesterol) og på den anden side forøget forekomst af kræftsygdomme, hjerte/kar-sygdomme, diabetes, knogleskørhed m.m. Og omvendt påvises, at traditionelle kostformer med højt indhold af fiberrige kulhydrater (grøntsager, bælgfrugter, fuldkornsprodukter) og få eller ingen mælkeprodukter er associeret med få eller ingen af disse »kroniske civilisationssygdomme«. Dette understøttes af bøger som Dan Buettner: »The Blue Zones«, John Robbins: »Healthy at 100« og Daphne Miller: »The Jungle Effect«, som efter undersøgelser af en række folkeslags traditionelle kostformer kommer til samme resultat.

Om den undersøgelse (Kanis et al., 2005), som DTU-rapporten refererer med »der var øget risikofor alle typer frakturer (1,10 [1,00-1,21]), ved et lavt indtag af mælk«, skrev Bjørn Richelsen iMotions- og Ernæringsrådets Nyhedsbrev nr. 4, 2006: »Tilsvarende har en samlet opgørelse (metaanalyse) af 6 store europæiske epidemiologiske undersøgelser, omfattende i alt 39.563 personer i alderen 21 til 103 år, ikke kunnet påvise en sammenhæng mellem mælkeindtag og risikoen for knoglebrud.«

Rapportens synspunkter er endvidere i modstrid med de empiriske resultater fra en række forskeres og lægers daglige forskning og praksis gennem snart 30 år. Siden slutningen af 1970erne har den amerikanske læge, John McDougall, benyttet en asiatisk inspireret plantekost til forebyggelse, lindring og kurering af en lang række kroniske sygdomme med stort held. Det samme gælder læger som Joel Fuhrman, Neal Barnard, Dean Ornish, Caldwell B. Esselstyn, Michael Greger m.fl., hvilket enhver kan konstatere ved at studere deres videnskabeligt underbyggede bøger, hjemmesider og internet-videos.

I DTUs rapport står følgende konklusion vedrørende sammenhængen mellem mælk og knoglefrakturer (side 37): »…kohortestudier blandt raske tyder på at lavt indtag af mælk muligvis kan øge risikoen for frakturer hos voksne (styrke A).«

Hertil siger den amerikanske ernæringsforsker, Walter Willett fra Harvard universitet iflg. Ingeniørens netavis 30.9.2010: »Det er fuldstændig forkert. Alle kohortestudier har konsekvent vist, at der ikke er sammenhæng mellem indtaget af mælk og risikoen for frakturer.«

(http://ing.dk/artikel/112554-skarp-kritik-af-dtus-maelke-rapport )

Hvem har ret?

Under overskriften: »Systematiske review og meta-analyser« nævner DTU-rapporten tre meta-undersøgelser (side 36). Om de to siger rapporten: »Ingen sammenhæng«. Om den tredje siger rapporten: »der var øget risiko for alle typer frakturer.«

Det drejer sig om Kanis et. al. 2005. I denne undersøgelses egen konklusion (abstract) står der: »A low intake of calcium (less than 1 glass of milk daily) was not associated with a significantly increased risk of any fracture, osteoporotic fracture or hip fracture.« Og videre: »We conclude that a self-reported low intake of milk is not associated with any marked increase in fracture risk…« DTU-rapportens referat af Kanis et al. 2005 er ikke korrekt.
(http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed – søg: »Osteoporos Int 2005;16:799-804«)

Under overskriften »Prospektive kohortestudier« skriver rapporten (side 36): »I de fleste [kohorte]undersøgelser sås ingen sammenhæng mellem indtag af mælk og frakturrisiko. Dog sås hos midaldrende mænd nedsat risiko for hoftefraktur ved højt indtag af mælk.«

Rapporten henviser til seks kohorteundersøgelser, hvor de fem ikke kan vise nogen sammenhæng. Den anførte undtagelse (vedr. mænd, men ikke kvinder) ses iflg. rapportens tabel 4.14 (Bilag 1) kun i én af de fem undersøgelser. Det drejer sig om Meyer et al. 1997. I denne undersøgelses egen konklusion (abstract) står der intet om mænds nedsatte risiko. Derimod står der følgende: »There was no clear association between [dietary] calcium intake or nondairy animal protein intake and hip fracture in this cohort.« DTU-rapportens referat af Meyer et al. 1997 er ikke korrekt.
(http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed – søg: »Am J Epidemiol 1997;145:117-23«)

Der er iflg. DTU-rapportens egen tekst intet, der tyder på, at lavt indtag af mælk muligvis kan øge risikoen for frakturer hos voksne. Rapportens tekst siger selv: »Ingen sammenhæng«, og ved de to undtagelser er undersøgelserne refereret forkert.

Rapportens anbefalinger er endvidere i modsætning til sig selv. Rapportens mest bemærkelsesværdige resultat er, at højt indtag af mælkeprodukter medfører nedsat risiko for metabolisk syndrom, cerebrovasculær sygdom, udvikling af type 2 diabetes, tyk- og endetarmskræft og forhøjet blodtryk. Alligevel anbefaler man at nedsætte mængden af mælkeprodukter pr. dag fra ½ liter plus 25 gram ost til ¼-½ liter og ingen ost.

Skyldes det, at rapporten også finder, at mælk formodentlig medfører øget risiko for udvikling af prostatakræft, Parkinson’s og acne?