Mælk mangler sundt indhold

af Leif Varmark

Ofte hører man eksempelvis at  »Komælk er en kraftigt koncentreret kilde til en lang række næringsstoffer. Den er rig på blandt andet kalk, B2-vitamin (riboflavin), fedt og proteiner.« Men det kan man ikke bruge til noget. Det er ikke nogen sundheds- og ernæringsmæssig fordel, at en fødevare er rig på fedt og proteiner, og med vitaminer og mineraler står det sløjt til i mælk sammenlignet med plantemad. Og der er naturligvis ingen af de sygdomsbekæmpende phytokemikalier eller sunde kostfibre i mælk. (Bemærk, at det er komælk, det drejer sig om, og andre former for animalsk mælk har lignende ulemper. Kvindemælk er derimod supersundt indtil 2-4års-alderen.)

Her er et lille uddrag omkring de problemstillinger, der er ved sammensætningen af komælk (www.foodcomp.dk):

  • Komælk mangler de essentielle Omega-3-fedtsyrer.
  • Der er kun lidt af den essentielle Omega-6-fedtsyre Linolsyre. Der er dobbelt så meget i gulerod, 10 gange så meget i rugmel, grahamsmel, majsmel, avocado og knækbrød, 24 gange så meget i havregryn, 77 gange så meget i olivenolie, 100 gange mere i sojamel og 340 gange så meget i pinjekerner og valnødder.
  • Halvdelen af mælks energi kommer fra fedt (fedtenergiprocent: 49,80). Der er ca. 2,5 gange så meget mættet fedt som umættet.
  • Der er ingen stivelse, og af sukkerarter er der laktose, som ikke kan tåles af 75 % af verdens befolkning og som kan give alvorlige gener (laktoseintolerens) hos resten.
  • Der er ingen kostfibre i mælk.
  • A-vitamin er der ikke særligt meget af. Der er 27 gange mere i gulerod, 14 gange mere i grønkål, 11 gange mere i spinat, 8 gange mere i forårsløg, 5 gange mere i bladbede, 4 gange mere i hovedsalat, 2,5 gange mere i tomat og dobbelt så meget i kinakål. Der er også mere i savoykål, broccoli og svesker.
  • Thiamin (B1-vitamin) er der ikke særligt meget af. Der er 21 gange mere i sojabønner og cornflakes, 14 gange mere i parboiled ris, 12 gange mere i kikærter og linser, 10 gange mere i hvide bønner, 7 gange mere i grønærter og 3 gange mere i grønkål.
  • Riboflavin (B2-vitamin): mere i f.eks. sojabønner, grønkål, champignon, dild, kørvel og persille samt nødder og frø.
  • Niacin (B3-vitamin): 8 gange mere i brune bønner, 7 gange mere i linser, champignon og gule ærter, 5 gange mere i grønkål, 3 gange mere i pastinak og havregryn og mere end dobbelt så meget i de fleste kornsorter samt mere i nødder, frø og krydderurter.
  • Folat: 25 gange mere i sojabønner, 22 gange mere i broccoli, 20 gange mere i hvide bønner, cornflakes og spinat, 14 gange mere i blomkål, asparges og endiviesalat, 10 gange mere i knækbrød, 9 gange mere i avokado og rødbede, 8 gange mere i porre, 6 gange mere i grønne bønner og grønkål og 5 gange mere i franskbrød.
  • C-vitamin er der meget lidt af. Der er 257 gange så meget i persille, 159 gange så meget i rød peberfrugt, 151 gange så meget i solbær, 64-141 gange så meget i forskellig slags kål, 51 gange så meget i appelsin, 45 gange så meget i spinat, 41 gange så meget i ribs, osv.: blåbær, grønært, persillerod, purløg, stikkelsbær, kartoffel, porre, romainesalat, tomat, agurk, æble, bladselleri, gulerod…
  • D-vitamin findes kun i animalske produkter, og her er mælk den ringeste kilde.
  • E-vitamin er der meget lidt af. Der er dobbelt så meget i kirsebær, blomkål, bladselleri og slat, 6 gange mere i en lang række frugt og bær plus gulerod, peberfrugt og tomat, 10 gange mere i selleri, majs, rosenkål, ribs og citron, 30 gange mere i rød peberfrugt, spinat, kørvel og kikærter, 60 gange mere i grønkål og brombær, 90 gange mere i hørfrø, 236 gange mere i sojamel og mandler og 556 gange mere i solsikkekerner.
  • K-vitamin er der ikke noget af i mælk.
  • Kalk: Kun ca. 30 % af mælkens kalk kan optages af mennesker. Du får langt mere kalk ved at spise forskellige kålsorter, bønner, nødder og frø.
  • Jern: Mælk indeholder intet jern.Hvis et barn drikker for meget mælk, kan det, ifølge Mejeriforeningen, gå ud over forsyningen af c-vitamin og jern. Det svækker immunforsvaret, så barnet bliver mere modtageligt for infektioner, f.eks. mellemørebetændelse. Kilde: NED MED MÆLKEN – et opgør med myter om mælk, side 15, Mejeriforeningen. Selv Mejeriforeningen mener dermed, at mælk kan være problematisk i forhold til vores sundhed!
  • Zink: Mælk indeholder kun lidt zink. Der er 19 gange mere i sesam- og hørfrø, 8 gange mere i linser og havregryn, 7 gange mere i rug, hvede og mungbønner, 4 gange mere i ris, majs og persillerod og dobbelt så meget i hvidløg, spinat, endiviesalat, grønærter og rødbede. Der er også mere i avocado, grønkål, rosenkål, svesker og brombær.
  • Jod: Mælk har rimeligt højt indhold af jod. Af vegetabilske fødevarer ligger kun hvede og rug lidt højere. Det skal dog bemærkes, at Kombu-tang indeholder 2155 gange så meget jod som mælk.

© Komælk.dk - 2017

Web