Ofte hører man eksempelvis at  »Komælk er en kraftigt koncentreret kilde til en lang række næringsstoffer. Den er rig på blandt andet kalk, B2-vitamin (riboflavin), fedt og proteiner.« Men det kan man ikke bruge til noget. Det er ikke nogen sundheds- og ernæringsmæssig fordel, at en fødevare er rig på fedt og proteiner, og med vitaminer og mineraler står det sløjt til i mælk sammenlignet med plantemad. Og der er naturligvis ingen af de sygdomsbekæmpende phytokemikalier eller sunde kostfibre i mælk. (Bemærk, at det er komælk, det drejer sig om, og andre former for animalsk mælk har lignende ulemper. Kvindemælk er derimod supersundt indtil 2-4års-alderen.)

Her er et lille uddrag omkring de problemstillinger, der er ved sammensætningen af komælk (www.foodcomp.dk):

• Komælk mangler de essentielle Omega-3-fedtsyrer.
• Der er kun lidt af den essentielle Omega-6-fedtsyre Linolsyre. Der er dobbelt så meget i gulerod, 10 gange så meget i rugmel, grahamsmel, majsmel, avocado og knækbrød, 24 gange så meget i havregryn, 77 gange så meget i olivenolie, 100 gange mere i sojamel og 340 gange så meget i pinjekerner og valnødder.
• Halvdelen af mælks energi kommer fra fedt (fedtenergiprocent: 49,80). Der er ca. 2,5 gange så meget mættet fedt som umættet.
• Der er ingen stivelse, og af sukkerarter er der laktose, som ikke kan tåles af 75 % af verdens befolkning og som kan give alvorlige gener (laktoseintolerens) hos resten.
• Der er ingen kostfibre i mælk.
• A-vitamin er der ikke særligt meget af. Der er 27 gange mere i gulerod, 14 gange mere i grønkål, 11 gange mere i spinat, 8 gange mere i forårsløg, 5 gange mere i bladbede, 4 gange mere i hovedsalat, 2,5 gange mere i tomat og dobbelt så meget i kinakål. Der er også mere i savoykål, broccoli og svesker.
• Thiamin (B1-vitamin) er der ikke særligt meget af. Der er 21 gange mere i sojabønner og cornflakes, 14 gange mere i parboiled ris, 12 gange mere i kikærter og linser, 10 gange mere i hvide bønner, 7 gange mere i grønærter og 3 gange mere i grønkål.
• Riboflavin (B2-vitamin): mere i f.eks. sojabønner, grønkål, champignon, dild, kørvel og persille samt nødder og frø.
• Niacin (B3-vitamin): 8 gange mere i brune bønner, 7 gange mere i linser, champignon og gule ærter, 5 gange mere i grønkål, 3 gange mere i pastinak og havregryn og mere end dobbelt så meget i de fleste kornsorter samt mere i nødder, frø og krydderurter.
• Folat: 25 gange mere i sojabønner, 22 gange mere i broccoli, 20 gange mere i hvide bønner, cornflakes og spinat, 14 gange mere i blomkål, asparges og endiviesalat, 10 gange mere i knækbrød, 9 gange mere i avokado og rødbede, 8 gange mere i porre, 6 gange mere i grønne bønner og grønkål og 5 gange mere i franskbrød.
• C-vitamin er der meget lidt af. Der er 257 gange så meget i persille, 159 gange så meget i rød peberfrugt, 151 gange så meget i solbær, 64-141 gange så meget i forskellig slags kål, 51 gange så meget i appelsin, 45 gange så meget i spinat, 41 gange så meget i ribs, osv.: blåbær, grønært, persillerod, purløg, stikkelsbær, kartoffel, porre, romainesalat, tomat, agurk, æble, bladselleri, gulerod…
• D-vitamin findes kun i animalske produkter, og her er mælk den ringeste kilde.
• E-vitamin er der meget lidt af. Der er dobbelt så meget i kirsebær, blomkål, bladselleri og slat, 6 gange mere i en lang række frugt og bær plus gulerod, peberfrugt og tomat, 10 gange mere i selleri, majs, rosenkål, ribs og citron, 30 gange mere i rød peberfrugt, spinat, kørvel og kikærter, 60 gange mere i grønkål og brombær, 90 gange mere i hørfrø, 236 gange mere i sojamel og mandler og 556 gange mere i solsikkekerner.
• K-vitamin er der ikke noget af i mælk.
• Kalk: Kun ca. 30 % af mælkens kalk kan optages af mennesker. Du får langt mere kalk ved at spise forskellige kålsorter, bønner, nødder og frø.
• Jern: Mælk indeholder intet jern.Hvis et barn drikker for meget mælk, kan det, ifølge Mejeriforeningen, gå ud over forsyningen af c-vitamin og jern. Det svækker immunforsvaret, så barnet bliver mere modtageligt for infektioner, f.eks. mellemørebetændelse. Kilde: NED MED MÆLKEN – et opgør med myter om mælk, side 15, Mejeriforeningen. Selv Mejeriforeningen mener dermed, at mælk kan være problematisk i forhold til vores sundhed!
• Zink: Mælk indeholder kun lidt zink. Der er 19 gange mere i sesam- og hørfrø, 8 gange mere i linser og havregryn, 7 gange mere i rug, hvede og mungbønner, 4 gange mere i ris, majs og persillerod og dobbelt så meget i hvidløg, spinat, endiviesalat, grønærter og rødbede. Der er også mere i avocado, grønkål, rosenkål, svesker og brombær.
• Jod: Mælk har rimeligt højt indhold af jod. Af vegetabilske fødevarer ligger kun hvede og rug lidt højere. Det skal dog bemærkes, at Kombu-tang indeholder 2155 gange så meget jod som mælk.