PRAL – OM SYRE/BASEPÅVIRKNING FRA FØDEVARER

En opløsnings surhedsgrad defineres normalt med pH-systemet. En pH-værdi på 7 betyder neutralitet, mens pH-værdier over 7 op til 14 indikerer base, og pH-værdier under 7 indikerer syre.

To tyske forskere fra Forschungsinstitut für Kinderernährung i Dortmund har udviklet et andet system, som bruges til at fastsætte syre/basepåvirkningen i kroppen ved indtagelse af en fødevare. De kalder systemet PRAL, som er en forkortelse af “Potential Renal Acid Load per 100 gram”. Oversat til dansk betyder det: Potentiel syrebelastning af nyrerne pr. 100 gram.

Ved at måle hvor stærke syrer eller baser, der udledes gennem urinen ved indtagelse af en fødevare, så kan man fastslå denne fødevares syre/base-påvirkning.
– Negative PRAL-værdier angiver base-dannende fødevarer
– Positive PRAL-værdier er syre-dannende fødevarer

Generelt får vi alt for mange syredannende fødevarer. Spis derfor flest fødevarer med negative PRAL-værdier. Bemærk, at mejeriprodukter er syredannende. Især oste (særligt skimmeloste og lagrede oste) har de højeste PRAL-værdier.

Her kan du se hvordan de forskellige fødevarer påvirker din syre-basebalance i forhold til PRAL-systemet:

 

Drikkevarer
Øl, almindelig -0,2
Øl, lys  0.9
Øl, stærk (porter) -0,1
Coca-cola  0.4
Kakao, lavet med letmælk -0,4
Kaffe, udtræk 5 minutter -1,4
Mineralvand (Apollinaris) -1,8
Mineralvand (Volvic) -0,1
Rødvin -2,4
Te, indisk udtræk -0,3
Hvidvin, tør -1,2
Fedtstoffer og Olier
Smør  0.6
Margarine -0,5
Olivenolie  0.0
Solsikkeolie  0.0
Fisk
Torsk filet  7.1
Kuller  6.8
Sild  7.0
Ørred, brun dampet 10.8
Frugt og frugtsaft
Apple Juice, ufiltreret -2,2
Æbler, 15 sorter uskrællet, gennemsnitlig -2,2
Abrikoser -4,8
Bananer -5,5
Solbær -6,5
Kirsebær -3,6
Druesaft, usødet -1,0
Kiwi frugt -4,1
Citronsaft -2,5
Appelsinjuice, usødet -2,9
Appelsiner -2,7
Ferskener -2,4
Pærer, 3 sorter uskrællet, gennemsnitlig -2,9
Ananas -2,7
Rosiner -21,0
Jordbær -2,2
Vandmelon -1,9

Nødder
Hasselnødder -2,8
Valnødder  6.8
Gryn- og melprodukter
Brød, blandet rug (51-89%) og hvede  4.0
Brød, rugmel  4.1
Brød, blandet hvede (51-89%) og rug  3.8
Brød, hvedemel, fuldkorn  1.8
Brød, hvedemel, hvidt  3.7
Cornflakes  6.0
Knækbrød, rug  3.3
Nudler, æg  6.4
Havregryn, valset havre 10.7
Ris, brune 12.5
Ris, hvide  4.6
Ris, hvide, boiled  1.7
Rugmel, fuldkorn  5.9
Spaghetti, hvidt mel  6.5
Spaghetti, fuldkorn  7.3
Hvedemel, hvidt  6.9
Hvedemel, fuldkorn  8.2
Bælgplanter
Bønner, grønne/Haricots verts -3,1
Linser, grønne og brune, hele, tørrede  3.5
Ærter  1.2
Peanuts, usaltede  8.3
Kød og kødprodukter
Oksekød, magert  7.8
Kylling, kød uden skind  8.7
Pølser  6.7
Leverpølse 10.6
Forloren skinke 10.2
Svinekød, magert  7.9
Bøf af tyksteg, mager el. fed  8.8
Salami 11.8
Kalkun, kød uden skind  9.9
Kalvekød, mørbrad  9.0
Mælk og mejeriprodukter
Kærnemælk  0.5
Camembert ost 14.6
Cheddar ost, fedtfattig 26.4
Ost, Gouda 18.6
Hytteost, naturel  8.7
Fløde, frisk el. syrnet  1.2
Friskost (Quark) 11.1
Fuld fedt, blød ost  4.3
Hård ost, gennemsnit 4 typer 19.2
Flødeis, vanilje  0.6
Sødmælk, kondenseret  1.1
Sødmælk, pasteuriseret  0.7
Parmesanost 34.2
Smelteost, naturel 28.7
Yoghurt, sødmælk, frugt  1.2
Yoghurt, sødmælk, naturel  1.5
Æg
Æg, hønse, hele  8.2
Æggehvide  1.1
Æggeblomme 23.4
Sukker, bevarer og slik
Chokolade, mælk  2.4
Honning -0,3
Madeira kage  3.7
Marmelade -1,5
Sukker, hvidt -0,1
Grøntsager
Asparges -0,4
Broccoli -1,2
Gulerødder, nye -4,9
Blomkål -4,0
Bladselleri -5,2
Salat, cikorie -2,0
Agurk -0,8
Aubergine -3,4
Porrer -1,8
Salat, gennemsnit 4 sorter -2,5
Salat, iceberg -1,6
Champignon -1,4
Løg -1,5
Peberfrugt, grøn -1,4
Kartofler, gamle -4,0
Radise, rød -3,7
Spinat -14,0
Tomatsaft -2,8
Tomater -3,1
Squash -4,6

Denne tabel tilpasset fra:
Remer, T og F. Manz: Potential renal acid load of foods and its influence on urine pH. J Am Diet Assoc 1995; 95:791-797.

© Komælk.dk - 2017

Web