Mælk er en kompliceret sammensætning af næringsstoffer, som nærmest er uundværlige for nyfødte pattedyr. Det må være denne logik, som ligger bag sundhedsmyndighedernes anbefaling af komælk til mennesker. Vi får at vide, at vi skal have mælk for at få kalk til knoglerne og protein til musklerne, men ifølge Mejeriforeningens egne tal, så tåler 75 procent af jordens befolkning slet ikke komælk. I Danmark har vi vænnet os til komælk, men desto større grund er der til bekymring, da mange af mælkens bestanddele alligevel kan gøre os syge.

Her er et uddrag fra Jane Plants bog: »Dit liv i dine hænder«, 2008, side 327-328, hvor hun har beskrevet nogle af mælkens mange hormoner m.m. Jane Plant er tidligere professor i geokemi og kurerede sig selv for brystkræft ved at holde op med at spise kød og drikke mælk. (NB! De fremhævede stoffer er behandlede mere indgående i bogen. Alle stoffer er forsynet med notehenvisninger til videnskabelige undersøgelser.)

»Nogle af de vækstfaktorer, hormoner og peptider, der findes i mælk, er følgende:

• Bombesin (et neuropeptid) Mælk indeholder både bombesin og GRP (et bombesidlignende peptid) Bombesinindholdet i mælk er tre gange højere end i blod, og GRP og bombesin har været medvirkende til brystkræft og prostatakræft.

• GRP (gastrin-frigørende peptid).

• Substans P (en neurotransmitter), der forøger blodkarrenes gennemtrængelighed og stimulerer histaminsekretionen, hvorved der sker allergiske reaktioner.

• CGRP (calcitonin gen-relateret peptid, også en neurotransmitter)

• IGF-I og IGF-II (insulinlignende vækstfaktorer). IGF-I og IGF-II er temmelig resistente mod nedbrydning ved enzymer. De virker både brystkræft- og prostatakræftfremkaldende. Læs mere om væksthormonet IGF-1

• EGF (epidermal vækstfaktor). Ligesom IGF er EGF temmelig modstandsdygtig mod nedbrydning ved enzymer. EGF fremmer udviklingen af brystkræft og prostatakræft og er den første vækstfaktor, som man har påvist bliver optaget i blodet gennem tarmvæggen. Den bør absolut undgås af personer, der har tumorer med forøget forekomst af HER-2-protein. EGF har været medvirkende til androgenuafhængig prostatakræft.

• NGF (nervevækstfaktor).

• Østrogen. Der er særlig bekymring for østrogenindholdet i komælk.

• Prolaktin. For at være i stand til at amme er kvindekroppen indrettet til at kunne klare en midlertidig forøget prolaktinproduktion. Det er mandekroppen ikke, og prolaktinproducerende tumorer hos mænd er derfor større, mere aktive og modstandsdygtige mod behandling. Prolaktin fremmer udvikling af bryst- og prostatakræft.

• PRP (prolaktin-frigørende peptid).

• LHRH (eller GnRH, stimulerer sekretionen af LH og FSH).

• Progesteron. 

• Peptid YY.

• Peptid histidin-metionin.

• Neuropeptid Y (stimulerer appetitten).

• TRH (stimulerer THS-sekretionen). TRH stimulerer prolaktin- og væksthormon-sekretion gennem T3.

• TSH (stimulerer sekretion af stofskiftehormonerne T3 og T4).

• T3 (triiodotyronin). T3 forøger antallet af østrogenreceptorer, så østrogenpåvirkningen forstærkes.

• GHRF (væksthormon-frigørende faktor). GHRF stimulerer væksthormoner og dermed IGF-I og IGF-II-sekretionen.

• ACTH (regulerer hydrokortison-sekretionen).

• Neurotensin.

• Hydrokortison

• Insulin (regulerer blodets indhold af glukose).

• Beta-endorfin (smertestillende peptidhormon).

For at få det fulde udbytte af denne liste må man læse Jane Plants bog »Dit liv i dine hænder«. Bemærk, at Jane Plant koncentrerer sig om brystkræft og prostatakræft. Der er mange andre stoffer i mælk og kød, som relaterer sig til andre sygdomme. Læs f.eks. T. Colin Cambell: »The China Study« og Kenneth Bock: »Healing the New Childhood Epidemics – autism, ADHD, asthma and allergies«.

Se mere på de underliggende sider!