Et andet problem med mælkeproteinerne er, at de danner syre i kroppen. Det skyldes, at animalske proteiner indeholder aminosyrer, der frigør svovl (syre) under fordøjelsen. Syren angriber skelettet, som er basisk. Der findes en måleenhed for fødevarenes syre- eller basepåvirkning i kroppen som hedder PRAL (Potential Renal Acid Load per 100 grams). Fødevarer der har høje positive PRAL-værdier ødelægger skelettet (syre) og fødevarer med negative PRAL-værdier bevarer skelettet (base). Kød har PRAL-værdier på op til +15, mens oste kan nå helt op på +30. Grøntsager ligger på -2 til -15 (spinat). Mælk har en PRAL-værdi på ca. +1. I Danmark kender myndighederne slet ikke til PRAL-værdier. Læs mere om PRAL-værdier

Der findes flere hundrede typer af protein i mælk, men de fleste slags findes dog kun i meget små mængder. Den mest almindelige måde at opdele mælkeproteiner på er, at inddele dem i grupperne casein, albumin og globumin. Næsten 80 procent af det protein, der er i mælk, er casein.

T. Colin Campbell, ph.d., Cordell University, har via sit omfattende “China Study” fundet, at man via mængden af animalsk protein i kosten kan regulere cancervækst. Specielt casein er ifølge undersøgelsen i stand til, at “tænde” for cancervækst afhængig af mængden, der indtages.

Finske forskere har rettet mistanke om, at proteinet i komælk, givet til børn i deres første halve leveår, kan fremme udviklingen af insulinkrævende diabetes, hvilket bekræftes af følgende citat: “Man har dog fundet, at anvendelsen af komælksbaseret modermælkserstatning i stedet for modermælk i de første 3-4 levemåneder synes at være forbundet med en let øget risiko for senere at udvikle insulinkrævende diabetes.” Arne Astrup, formand for Ernæringsrådet. “Madkassen”, Helse nr. 3. 1997 (Det var før Arne Astrup for alvor fik fingrene ned i mejeriindustriens forskerpenge).

Ifølge en laboratorietest på universitetet i Toronto har børn med sukkersyge syv gange så mange antistoffer mod komælksproteiner i blodet, sammenlignet med raske jævnaldrende.