DTU prøver at undertrykke mælkekritik med løgne

Intet billede

Udgivet den 14. juni 2015 16:15

Forfatter: Gert Karlson

Kategori: Nyheder

Kommentarer: 7

Emil Bier er en af landets største mælkekritikkere. Måske er det derfor, at DTU føler sig så truet, at de spreder usandheder om ham!

DTU er regeringens rådgiver i fødevarespørgsmål. DTU modtager samtidig mange midler fra fødevareindustrien. DTUs fødevareinstitut udgav i november 2010 en rapport om mejerivarer. Heri konstaterede man, at mejerivarer var sunde. Rapporten blev sendt ud i 33 medier.

Emil Bier læste rapporten og kom efter 2 måneders arbejde selv med en rapport hvori han påstår, at DTUs rapport er uhæderlig næsten hele vejen igennem.
– Man havde underrapporteret sygdomme i forbindelse med indtagelse af mejerivarer op til ca. 100 – 200 gange, pointerer han. Derpå sendte Emil Bier rapporten ind til Udvalget for Videnskabelig Uredelighed under forskningsministeriet med en kopi til DTU. Herpå ringede en DTU jurist til forskningsministeriet, ja læs her:

For 10 år siden døde Emil Biers kone af kræft. Det står der i hvert fald i et internt notat, som fuldmægtig Lene Kløcker Knüppel fra Videnskabsministeriet skrev den 7. januar 2011 på baggrund af to telefonsamtaler med chefkonsulent Susanne Schultz i DTU Fødevareinstituttet.

Sagen er bare den, at Emil Bier, som er opfinder og bor på Østerbro i København, aldrig har været gift. Og han har heller aldrig haft en kæreste, der er død af kræft, eller som har drukket meget mælk.

– Det er absurd og helt surrealistisk. Nærmest som en ond drøm, siger Emil Bier .

Når Lene Kløcker Knüppel og Susanne Schultz overhovedet talte sammen om Emil Bier, var det fordi, han havde klaget over en rapport, som DTU Fødevareinstituttet udsendte i september 2010.

Rapporten, som hed “Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010” konkluderede, at det er “passende” for personer over to år dagligt at indtage mælkeprodukter der svarer til en fjerdedel til en halv liter, når kosten i øvrigt lever op til de almindelige kostråd.

Da Emil Bier mener, at rapporten på en lang række punkter er manipulerende og konsekvent ignorerer alle de forskningsresultater, der taler imod, at voksne indtager mælkeprodukter, sendte han en klage over rapporten til Videnskabsministeriet og bad om at få rapporten behandlet af Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU).

Efter at klagen var blevet afvist, søgte Emil Bier aktindsigt i dokumenterne i sagsbehandlingen.

Her faldt han over notatet med oplysningen om, at hans kone skulle være død af kræft for 10 år siden, fordi hun ifølge Emil Bier havde drukket for meget mælk.

– Jeg blev meget forundret. Det er ren løgn, siger Emil Bier.

Han er ikke i tvivl om, hvad der var formålet med de urigtige oplysninger.

– Det er selvfølgelig et forsøg på at fremstille mig som en utroværdig kværulant. Men det viser jo i stedet, hvor korrupt og utroværdig de danske myndigheder er, siger Emil Bier.

Han har nu anmeldt sagen til Statsadvokaten.

– Det her vil jeg ikke finde mig i. Der står i Straffeloven, at det er strafbart at videregive urigtige oplysninger om en anden person til en offentlig myndighed siger han.

Chefkonsulent Susanne Schultz siger, at hun beklager sagen.

– Ved du hvad, jeg har fået nogle misinformationer. Og det har jeg selvfølgelig tænkt mig at skrive til Emil Bier.

Kan du fortælle, hvor du har informationerne fra?

– Det kan jeg ikke huske. Måske på nettet, men det kan jeg ikke huske.

Det er ikke noget, som du selv har fundet på?

– Nej, ved du hvad … nej, det er det ikke. Jeg ser meget nødig, at denne her misforståelse bliver bygget op til et eller andet stort. Selvfølgelig vil jeg orientere Emil Bier om, at der er en misforståelse … ja … jeg fatter ikke engang … ja, sådan er det bare. Der er altså ikke nogen historie i det her, siger Susanne Schultz.

Professor i offentlig ret Claus Haagen Jensen kalder det “en alvorlig fejl”.

– Man må jo ikke under nogen omstændigheder skrive urigtige oplysninger i et offentligt notet. Her burde den pågældende person, som gav oplysningerne have vidst bedre. Hun kan ikke undskylde sig med, at hun er blevet misinformeret. Hun skal naturligvis sikre sig, at oplysningerne er rigtige, før hun viderebringer dem til en anden offentlig myndighed. Det er absolut meget kritisabelt, siger Claus Haagen Jensen

7 kommentarer til “DTU prøver at undertrykke mælkekritik med løgne

  1. Engström siger:

    Hvilken faglig baggrund har Emil Bier for sine synspunkter.

  2. emil bier siger:

    Se nettet DTU og emil bier

    • Peter Ullerup Rasch siger:

      Hej Emil…

      Har ikke kunne finde nogen steder at kontakte dig..
      så jeg prøver igennem her – hvis du er derude

      Jeg er “En af de 500” du snakker om..

      Håber du vil kontakte mig på mail, da Jeg gerne
      vil debattere et par forslag med dig og/eller
      få nogen gode råd med på vejen i min egen kamp
      mod uafhængighed, infomation og retfærdighed

      på forhånd Tak

      Peter Ullerup Rasch

      Proullerup@gmail.com

  3. emil bier siger:

    > DTUs Fødevareinstitut øger dødeligheden væsentligt
    >
    > Fortæller ensidigt at mejeriprodukter er sunde, det er ren propaganda.
    >
    > Er DTUs fødevareinstituttet betalt af landbruget ?
    >
    >
    >
    >
    > af Emil Bier
    >
    >
    > DTUs fødevareinstitut ser ud til at være en ren utroværdig propagandacentral for mejerierne:
    >
    > Danske forskere har længe sagt at tobaksrygning/alkohol er vores største svøbe, men de har glemt at mælkefedt giver ca 8 x større dødelighed i lande med højt indtag af mælkefedt i forholdet til lande med lavt indtag (Japan).(WHO statistik: J. Internal Med 1989, 225 Suppl 1 39 – 44).
    >
    > At danske forskere fremkommer med en rapport som konkluderer at man skal have 2 – 3 portioner mælk, mælkeprodukter, ost svarende til 1/4 – 1/2 liter mælk virker utroværdigt, idet mejeriprodukter netop indeholder mættet fedt- mælkefedt. Nedenstående rapport har netop denne konklusion (side 70).
    >
    >
    > I en rapport benævnt “Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter, ost i Danmark 2010” af DTUs fødevareinstitut og gengivet i mindst 33 forskellige medier er næsten alle konklusioner og referencer vildledende og i strid med litteraturen. Der er tale om et rent propagandaskrift som fremstiller mælk som et sundt levnedsmiddel. Man har simpelthen glemt , udeladt og forvrænget de fleste resultater, så de fleste resultater fra verdenslitteraturen slet ikke ses benyttet – hvis de går imod instituttets industri opfattelse af mælk mv. En af rapportens forfattere, Anne Marie Beck, anbefaler således undervægtige at indtage sødmælk og snyde lidt ved at hælde fløde i sovsen (24.11.2003, Mejeriforeningens, seminar).
    >
    >
    > Fødevareinstituttet siger at ost er sundt – det er ukorrekt
    >
    > I fødevareinstituttes konklusion står der at mælk og ost er en integreret del af dansk madkultur og et fornuftigt islæt i kosten. Man skriver at et lavere indtag af mælk end 250 ml giver risiko for utilstrækkeligt indtag af kalcium. Men glemmer at berette at DK har en ekstrem høj risiko for knoglebrud fordi vi indtager for meget protein herunder mælke og kød produkter.Man opfatter mælkeprotein som et godt næringsstof, selvom mælkeprotein, ost er det mest knoglebeskadigende fødevare man kender. Når noget er negativt som mættet fedt – omtaler rapporten det fx således: “Men mælk og ost er også væsentlige bidragydere til mættet fedt og transfedtsyrer” (konklusionen side 69).
    >
    > Selvmodsigende rapport om knogleskørhed
    >
    > Man beskriver mælk og ost som vigtige kilder til energi, protein og fedt. Og man beskriver at mælk og ost er væsentlige kilder til et iøvrigt lavt indtag af transfedtsyrer – samtidig med at man i tabellen skriver at transfedtsyreindholdet fra ost og fedt udgør 48 % af alle transfedtsyrer man indtager med kosten !(Side 12). Man glemmer at der er en direkte sammenhæng mellem animalsk fedt (mælkefedt og kødfedt) og dødelighed. Således har DK ca 23 x højere risiko for brystkræftdødelighed end El Salvador (“The China Study”, side 85). Og da mælke og kødprodukter indeholder mættet fedt er det nok en svær opgave at fortælle befolkningen at det er sunde fødevarer, idet også proteinerne giver knogleskørhed og at ost er det mest knoglebeskadigende fødevare man kender det giver mest syre til kroppen og syreindholdet i blodet gør blodet så surt at for hver gram animalsk protein man indtager taber man ca 1 mg calcium. De lande der indtager mindst animalsk protein er også de lande der har den laveste risiko for knoglebrud, DK har således den 4 højeste risiko for knoglebrud ud af 33 lande med al den mælk og ost vi konsumerer. Danske læger anbefaler ost mod knogleskørhed selvom ost er den fødevare der giver mest knogleskørhed – har højst PRAL værdi – en værdi for syreproduktion. Fødevarestyrelsen har nægtet at svare på hvorfor vi har en så høj risiko med al den ost og mælk vi konsumerer og hvorfor de anbefaler ost og mælk – mod knogleskørhed! Man nævner ikke med eet ord at mættet fedt er den største faktor for dødelighed her i landet idet det giver kræft og hjertesygdomme og ca 80 andre sygdomme se “No milk” på nettet.Hvis man indtager grøntsager og særlig spinat kan man modvirke syren i kroppen.
    >
    > En hollandsk forsker, D. Kromhout konkluderer at en diæt med lavt indhold af mættet fedt (kød og mælkefedt) og transfedtsyrer nedsætter risikoen for hjertesygdomme. ((Pub Health Nutr. 2001, april 4, 2b 441 – 57).
    >
    >
    > Man bliver sundere ved at undgå mælk og mejeriprodukter
    >
    > En gennemgang af verdenslitteraturen af Amy Lanou, i afdelingen for Health og Welness, universitetet i North Carolina hedder det:
    > at knogleskørhedsrisikoen er størst i lande der indtager mest kalk, mælkeprodukter og animalsk protein.
    > at mælkeprodukter ikke ser ud til at hjælpe på knoglebruds risiko
    > at man får prostatakræft og æggestokke kræft og autoimmune sygdomme af mælk og mejeriprodukter
    > at man bliver sundere hvis man undgår mælk og mejeriprodukter
    > (Am Clin Nutr 2009;89, suppl 1638S – 42S)
    >
    > Jeg gennemgår her nogle af de misinformationer fødevareinstituttet bringer i deres propaganda. Noget tyder på at deres sprogbrug fx ordet myter – kommer direkte fra mejerierne som anvender samme ordvalg når de skal beskrive deres version af virkeligheden.
    >
    >
    >
    > Fødevareinstituttes usandheder:
    >
    > 1.
    > Om prostatakræft hedder det at der er op til 2,2 gange risiko for denne kræfttype ved indtag af mejeriprodukter , men det er ikke korrekt der er op til ca 100 gange større risiko for prostatakræft ved højt indtag af mælk (Int. J.Cancer 98,262,- 267, 2002).
    >
    > 2.
    > Om endetarmskræft mener det statsbetalte fødevareinstitut at der er en nedsat risiko (side 69), men de glemmer at der er ca 8 gange større risiko i en oversigt over 28 lande og deres indtag for at dø af endetarmskræft.( Nutr. and Cancer 55,(2), 151-156, 2006).
    >
    > 3.
    > Om metabolisk syndrom, blodtryk, sukkersyge, lipid(fedt) sammensætning fremgår det af fødevareinstituttets “information at risikoen for metabolisk syndrom er ca 0,8 x ved indtag af mejeriprodukter – altså en lavere risiko, mens der i litteraturen er refereret op til 30 x risiko ved højt indtag af mælk (Diabetes Care 14, 1991, 1081 – 83).
    >
    > 4.
    > Om hjertesygdomme ses gennemsnitligt ingen sammenhæng mellem mejeriprodukter og sygelighed, mens der i litteraturen er beskrevet en ca 9 gange større dødelighed ved højt indtag af mælkeproteiner (Finland) i forholdet til lande med lavt indtag (Japan).(Int. J Cardiology, 33, 1991, 191 – 198.)
    >
    > 5.
    > Man skriver at det er en myte at proteiner gør blodet surt. “Ingen fødevarer kan ændre kroppens overordnede syre base balance, selvom pH godt kan variere lokalt i fæces og urin”. Men der er en direkte sammenhæng mellem indtag af animalsk protein i mange lande og frakturrisiko og de lande der får mindst protein (syre) har op til 200 gange lavere risiko for frakturer – knoglebrud (Calcif tissue 1992, 50, 14 – 18). Der findes mange beskrivelser i litteraturen af de mekanismer der gør blod surt ved højt indtag af proteiner (aminosyrer) – men man mener det modsatte på DTUs fødevareinstitut! I en tysk undersøgelse anbefales der at man indtager mindre kød ,ost ,mælk, æg, fisk, brød og spiser flere grøntsager for at gøre blodet mere basisk – det beskytter skelettet, mens den første fødevaregruppe er med til at opløse skelettet (PRAL er et udtryk for syre /baseindhold i fødevarer). (Pub Health Nutr. 2008, Mar, 11 (3) 300 – 6). Desuden skriver man at “et lavt indtag af mejeriprodukter muligvis medfører en øget risiko for frakturer”, men fødevareinstituttet skylder os en forklaring på at netop mejerivarer – ost – har den højeste PRAL værdi (syretal) og disse fødevarer giver maksimal opløsning af skelettet, mens spinat og grøntsager giver baseoverskud. Jo flere planteproteiner man spiser i forholdet til animalsk protein (mælke og kødprotein) jo lavere risiko har man for hoftebrud ( Hvad er det du drikker, 2010, side 43). Proteiner gør blodet surt, men kan neutraliseres fra kalcium i skelettet. (American Journal of Clinical Nutrition, 1995; 61 (4) ).
    >
    > 6.
    > Man kan ikke se nogen sammenhæng mellem indtag af mejeriprodukter og sklerose: “man kan ikke konkludere vedrørende multipel sklerose”, mens der er beskrevet en ca 200 større risiko for højt indtag af komælk og sklerose (Neuroepidemiology,1992, 304 – 12) eller (“the China Study” side 197).
    >
    > 7.
    > Man skriver at mejeriprodukter giver ringere risko for diabetes, men glemmer at Finland har ca 15 gange så høj risiko for diabetes som Japan idet indtaget af mælk (gram A1 betakasein) og diabetes ser ud til at følges ad jo mere mælk jo mere diabetes ( Hvad er det du drikker? 2010, side 51).
    >
    > 8.
    > I rapportens konklusion kan man ikke finde nogen konklusion på om mælk skaber æggestokkræft. Man har glemt at der i en oversigt over 32 lande er ca 5 gange lavere risiko for denne kræftform hos lande der drikker lidt mælk. (Am J. Epidemiol. Vol 130, no 5 1989 904 -909)
    >
    > 10. Mælk øger risikoen for tidlig pubertet. (Medical Hypoteses, 72, 2009, 631 -639)
    >
    > Sammenfattende kan kan konkludere at fødevareinstituttet har filtreret næsten alle negative referancer om mejeriprodukter væk. Man taler ikke om PRAL, men afviser – i en faktabox – at animalske proteiner giver syreoverskud. Man kommer til positive resultater i næsten alle tilfælde og glemmer underdriver og selekterer så det passer ind i mejerisektorens krav en sektor der nok bidrager væsentligt til instituttets økonomi.
    >
    > Man glemmer at dødeligheden i 40 lande er direkte sammenhængende med indtag af mælk. (Cirkulation, 1993, 88, 2771- 2779).Således er dødeligheden over 5 gange større i Finland end i Frankrig og mælkeindtaget er da også betydlige lavere i Frankrig – man glemmer at virkeligheden ikke skabes ude på en fødevarebetalt institut.
    >
    > Man kan ikke finde særlig gavnlige eller skadelige stoffer i mælk (konklusion side 70). Man har ikke fundet ud af at mættet fedt (mælke og kødfedt) slår de fleste danskere ihjel. Man kender ikke noget til at Danmark har den højeste risiko for testikelcancer ud af 10 lande (Environ Health Perspectives vol 104 suppl 4 aug 1996 741 – 803) og man har ikke identificeret eet stof som er skadeligt som førnævnte artikel er fuld af.
    >
    > Man glemmer hovedbudskabet : at mættet fedt øger dødeligheden væsentligt, det omtaler fødevareinstituttet ikke med eet ord. Men man fortæller at alle de stoffer der findes i mælk er uskadelige, man glemmer mættet animalsk fedt, blødgørere, dioxin, østrogener, transfedtsyrer, allergi, laktose intolerance, mad cow syndrom, pesticider etc. se fx “No Milk” hvis du vil vide mere. Man fortæller ikke at man kan undgå ca 98 % af alle fedtopløselige gift stoffer som dioxin, blødgørere mv ved at spise vegetarisk mad i modsætning til kød og mælkeprodukter. Sandheden er nærmere at det eneste sunde stof i mælk er vand!
    >
    > Det er for dårligt at et statsbetalt institut lader sig spænde for mælkeindustriens propagandavogn – den med en halv liter mælk om dagen kunne blive fulgt op med information hvorfor DK har en ekstrem høj risiko for knoglebrud – men det ville måske ødelægge lidt at skrønen med at mælk er sundt og hvem vil det?

    DTUs fødevareinstitut, rektor, vil ikke oplyse hvem der har finansieret og taget initiativet til denne rapport. Man kan ikke få aktindsigt i dens tilblivelse men direktøren bliver “rådgivet” af bl a en højt placeret Arla mand.

    Jeg har ingen interesser i fødevareindustri, men det harDTUs fødevareinstitut idet ca 50 % er finansieret udefra- men af hvem kan man ikke få oplyst.

    Emil Bier

    tel;0045 28390891 emilbier@gmail.com

  4. emil bier siger:

    Det er absurd at Susanne Schultz er ansvarlig for “moralen” hos DTU idet hun har løjet og bedraget hele den danske befolkning ved at undertrykke og lyve omkring min sag med DTU

    Principper for god videnskabelig adfærd

    Forskningsdata management

    Kontakt

    Principper for god videnskabelig adfærd

    Ifølge DTU forskningspolitik skal forskning gennemført på DTU være af høj kvalitet og troværdighed. Et led i at skabe troværdig forskning af høj kvalitet er overholdelse af principper for god videnskabelig praksis. Principperne er generelt fastlagt dels ved en beskrivelse af uønsket adfærd, defineret som videnskabelig uredelighed og dels via vejledninger for hvilken adfærd der er ønskværdig i forbindelse med feks registrering af forskningsresultater og medforfatterskab. DTU har endvidere i 2015 tilsluttet sig den danske kodeks for god videnskabelig praksis (Code of Conduct).

    Hvad er Videnskabelig Uredelighed

    Videnskabelig uredelighed er et forsætligt eller groft uagtsomt brud på standarden for videnskabelig adfærd i professionel videnskabelig forskning.
    •Fabrikation – udgivelse af forfalsket eller bevidst vildledende forskning. Forskningen kan således være ren fabrikation, hvor forskningsresultater er opfundet, eller forfalskning, hvor forskningsresultater er manipuleret eller udeladt og derved vildleder om egen videnskabelig indsats og/eller videnskabelige resultater
    •Plagiarisme – hvor man tager æren for andres forskning, det kan ske ved manglende citation eller ved at man fremgår som medforfatter på artikler selv om man ikke har ydet en indsats i den forskning, der ligger til grund for artiklen.
    •Uetisk forskning – hvor man bryder etiske standarder for eksperimenter på mennesker eller dyr.

    Standarder for god videnskabelig adfærd

    I Vancoverreglerne 1978 og i Rådene for Videnskabelig Uredeligheds Vejledning om god Videnskabelig Praksis 2009, samt i vejledning fra Rådene om medforfatterskab 2004 er der fastlagt en række standarder for god videnskabelig adfærd, f.eks. principper for udarbejdelse af ansøgninger og forsøgsprotokoller, så manipulering af resultater eller uheldige fejl undgås. I lovgivning om ophavsret er fastsat regler om ophavsret og citation.

    DTU’s principper for god videnskabelig praksis

    Medarbejdere
    Principper
    Det forudsættes, at medarbejde på DTU har kendskab til de nationale og internationale standarder for god videnskabelig praksis og at de selv har ansvaret for at overholde disse standarder. Hvis man er medforfatter til artikler er man ligeledes medansvarlig for at, hele artiklen og de deri beskrevne videnskabelige resultater er fremkommet indenfor rammerne af god videnskabelig praksis.

    Undervisning
    Som beskrevet i Forskningspolitikken er universitetets uddannelser forskningsbaserede – de træner de studerende i forskningens arbejdsformer, lærer dem at forholde sig konstruktivt og kritisk til forskningens resultater og modner de ny forskningsresultater til kompetencer hos de studerende.Det betyder at underviseren har ansvaret for, at der indgår læring om god videnskabelig praksis i de enkelte kurser, vejledning ved studenteropgaver m.v. på samme måde som god laboratoriepraksis indlæres under kurser.
    Det har vist sig at plagiat af opgaver via nettet er et voksende problem og DTU anvender derfor Antiplagiat-programmer i vurdering af projekter og opgaver. Rapporter, afleveres via CampusNet og bliver automatisk scannet for plagiering.

    Ph.d.-studerende
    Det er vigtigt, at brugen af god videnskabelig praksis forsættes og specielt at reglerne for medforfatterskab og principper for citering drøftes mellem den ph.d.-studerende og vejleder.

    Laboratoriebøger
    DTU betragter laboratoriebøger som et nyttigt værktøj til dokumentation af forskningsresultater og et værktøj der kan anvendes for at vise at resultater kan genetableres og forsøget er gennemført. Brugen af laboratoriebøger anbefales som selvkontrol ved forskning og myndighedsbetjening.

    Studerende
    Læring om god videnskabelig praksis skal indgå som et naturligt led i undervisningen og studerende skal via deres projekter og adfærd under kurser, vise at de har forstået principperne for god videnskabelig praksis.

    Sagsbehandling

    Prorektor er ansvarlig for at principper om god videnskabelig praksis overholdes på DTU. Eventuelle interne sager vedrørende medarbejderes overtrædelser af reglerne for god videnskabelig praksis rejses via Afdeling for Innovation og Sektorudvikling, AIS.

    Sager vedrørende studerendes overtrædelse af reglerne behandles centralt i Afdeling for Uddannelse og Studerende, AUS.

    Medarbejderes overtrædelser af regler for god videnskabelig praksis vurderes og bedømmes i henhold til de almindelige personalemæssige regler.

    Studerendes overtrædelse af reglerne behandles efter sædvanlig praksis og i henhod til de sædvanlig disciplinære regler for DTU.

    Tildelte grader kan genovervejes.

    Såfremt medarbejdere har behov for bistand ved f.eks. udefra kommende misbrug af deres forskningsresultater kan AIS ligeledes kontaktes.

    Udvalgene for Videnskabelig Uredelighed

    I Danmark behandles sager om videnskabelig uredelighed i Udvalgene for Videnskabelig Uredelighed. (UVVU), der består af tre selvstændige udvalg og omfatter:
    •et udvalg for sundhedsvidenskabelig forskning
    •et udvalg for natur-, teknologi- og produktionsvidenskabelig forskning, og
    •et udvalg for kultur- og samfundsvidenskabelig forskning.

    En sag rejses ved klage, eller man kan anmode om at få en sag behandlet for at blive renset for et rygte, der verserer.
    Rådene udgiver hvert år en beretning om trufne afgørelser.

    Yderligere oplysninger og hjælp: Afdeling for Innovation og Sektorudvikling.

    Politik for forsøg med mennesker og dyr behandles andet steds. (Under udarbejdelse).

    Opdateret af Kasper Antonsen den 6. juni 2016

    Læs mere

    •Den danske kodeks for integritet i forskning (link til Uddannelses- og Forskningsministeriet)

    Kontakt

    Susanne Schultz

    Chefkonsulent
    Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
    45 25 10 31

    susc@dtu

  5. emil bier siger:

    Susanne Schultz er utroværdig, Hun opfinder historier der er usande og er samtidig vogter for moral hos DTU.

Kommentér denne artikel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© Komælk.dk - 2017

Web