Mælken er hellig

Intet billede

Udgivet den 14. juni 2015 15:39

Forfatter: Gert Karlson

Kategori: Nyheder

Kommentarer: 0

JP-debat – af Gert Karlson. Årsagen til Mejeriforeningens store reklamekampagne Morgenmælk er formentlig, at salget af mælk er styrtdykket siden foråret 2008.

Svigtende afsætning har udløst – nærmest automatisk – genindførelse af EUs
eksportstøtte til mejeriprodukter. Desuden vil EU lægge 109.000 tons
mælkepulver og 30.000 tons smør på lager for at få priserne op. Det er
forbrugerne, som kommer til at betale hele to gange, først i form af
EU-tilskud og derefter for dyrere mejeriprodukter. Landbruget har
tilsyneladende en magisk kraft på myndighederne, hvor bankerne har måttet
kæmpe for deres sag.

Dette er grotesk, da forskning, som blev offentliggjort i The Lancet i
oktober 2006, dokumenterer, at der ikke er videnskabeligt belæg for mælkens
påståede knoglestyrkende virkning. Konklusionen i dette store
forskningsprojekt var, at indtagelse af mejeriprodukter ikke styrker børns
knogler, hverken på kort eller lang sigt. Desuden har amerikansk forskning
tidligere påvist, at mejeriprodukter forøger risikoen for hoftebrud.

At Mejeriforeningen forsøger at overbevise os om, at mælk er sundt, kan
næppe overraske, men det er på tide, at myndighederne vågner op og ser mere
objektivt på denne sag.

Kommentér denne artikel

© Komælk.dk - 2022

Web