Mælk forbundet med øget dødelighed

Udgivet den 14. juni 2015 16:16

Opdateret den 20. december 2015 23:32

Forfatter: Gert Karlson

Kategori: Nyheder

Kommentarer: 11

Ny stor svensk forskningsprojekt viser, at for hvert glas mælk man indtager, stiger dødeligheden med 15 pct.

Ifølge en stor undersøgelse er der intet, der tyder på, at mælk styrker knoglerne og øger din sundhed. Snarere det modsatte er tilfældet, da forskere fra Uppsala i Sverige har fundet en sammenhæng mellem risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdomme, og hvor mange glas mælk en person drikker om dagen.

Forskere ved Uppsala Universitet hævder, at de har fundet en sammenhæng mellem indtagelsen af mælk og en øget dødelighed, gennem omfattende undersøgelser og prøveudtagning. Undersøgelsen, der er offentliggjort i det medicinske tidsskrift British Medical Journal, omfatter 106.000 personer.

Omfattende forskning
Forskere fulgte 61.000 kvinder og 45.000 mænd fra Uppsala, Västmanland og Örebro, som i 1980’erne og 1990’erne havde udfylde spørgeskemaer om kost og livsstil. Testpersonerne har blandt andet svaret på, hvor meget og hvor ofte de spiste og drak af 96 forskellige fødevarer, herunder mælk.

Blandt den ældre del af personerne i projektet undersøgte man efterfølgende, om der var nogen forbindelse med dødelighed og knoglebrud, afhængigt af hvor meget mælk deltagerne havde indtaget.

Efter at have fulgt undersøgelsens deltagere i mere end 20 år, var en fjerdedel af kvinderne døde og 17.000 havde haft forskellige former for knoglebrud. Efter 11 år var 10.000 mænd døde og 5000 mænd havde haft et knoglebrud.

Disse tal blev derefter sammenlignet med forbruget af mælk.

– Hvad vi så, var, at et højt indtag af mælk gav højere risiko, siger professor Karl Michaelsson til SVT.

– Kvinderne døde tidligere, og havde en øget risiko for knoglebrud, hvis de drak store mængder mælk. Mænd havde også en øget risiko for at dø af mælk, men hos mændene så vi ingen sammenhæng, når det drejede sig om risikoen for knoglebrud.

“FOR HVERT GLAS MÆLK, EN KVINDE DRAK PER DAG, ØGEDE HUN SIN DØDSRISIKO MED 15 PROCENT. FOR EN MAND BLEV RISIKOEN ØGET MED TRE PROCENT.

Desuden var det 60 procent mere almindeligt for en kvinde, der drak tre glas mælk eller mere pr dag at blive ramt af hoftebrud sammenlignet med kvinder, der drak mindre end et glas om dagen.

– At vi ikke kunne se en sådan tæt sammenhæng med mændene, mener vi skyldes, at kvinders kost blev målt på en mere stringent måde. De skulle svare på spørgsmål om deres kostvaner på to forskellige tidspunkter, siger Karl Michaelsson.

Kostrådene er ikke opdateret
Det er en gammel “sandhed”, at mælken er sund.

Mange politikere og offentlige myndigheder, har gennem tiderne anprist mælk. Men når man kigger nærmere på videnskaben kan man se, at der simpelthen ikke nok videnskab bag.

Karl Michaelsson mener ikke, at organisationer og enkeltpersoner, der anbefaler at drikke mælk gør det fordi de er ondskabsfulde.

– Det har kun været en stærk tro på, at gøre en god gerning.

– Jeg er også godt klar over, at dette er provokerende. Undersøgelsen vil ikke blive modtaget med åbne arme af alle. Ikke desto mindre har vi fundet rimelig dokumentation for vores resultater. Forskerholdet, mener dog, at det er for tidligt at afskrække folk fra at drikke mælk.

– Vi vil ikke have folk til at gå i panik på grund af dette, fordi du ikke skal stole på en enkelt undersøgelse, før de giver anbefalinger til befolkningen. Det kræver kun, at du lægger puslespillet med forskellige undersøgelser, siger Karl Michaelsson, der sammen med sin forskningsgruppe ønsker nu at undersøge, om det er muligt at finde endnu klarere sammenhæng.

Læs originalartiklen: Milk intake and risk of mortality and fractures in women and men: cohort studies

Læs mere på Metroexpres

Læs mere i svensk artikel på SVT Nyheter

11 kommentarer til “Mælk forbundet med øget dødelighed

  1. […] 1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 – 7 – 8 – 9 […]

  2. Christan Wiedekamm siger:

    Mælk til voksne

    Jeg kan huske radio doktoren Carsten Vagn Hansen sagde: “mælk federe end letmælk var skyld i voksne hostede sej slim op. Voksne bør holde sig til mini eller skummet mælk”.
    Men for mig er der så et dilemma, jeg er undervægtig og skal tage på. Diætisten sagde til mig drik bare sødmælk og kom bare fløde på øllebrøden om morgenen. Men så kom lægen og sagde mit kolesteroltal var for højt, så jeg skulle holde mig til det magre. Ellers risikerede jeg at dø af en blodprop.
    Efter nogle dages tænkepause, har jeg valgt kvalitet frem for kvantitet. Jeg ønsker ikke at ligge som en grøntsag på et plejehjem og klamre mig til et liv fyldt med smerter. Så helere en blodprop, en gang for alle. Jeg er ikke bange for døden, men for pine og lidelse. Så jeg fortsætter med øllebrød med fløde og et glas let eller sødmælk økologisk. Jeg fortsætter også med smør og god ost. Kvalitet frem for kvantitet, ønsker jeg. Jeg er 65 og sclerose patient.

  3. Gert Karlson siger:

    Kære Christian

    Mht. om du skal vælge de fede eller de magre mejeriprodukter, så er det slet ikke fedtet der feder mest i mejeriprodukterne. Der er tre væksthormoner: IGF1, IGF2 og EGF. Det er disse hormoner, som er hovedårsag til, at små nyfødte kalve kun er 47 dage om at fordoble vægten (et menneskebarn er til sammenligning 180 dage om at fordoble vægten). Det er ikke fedtprocenten der er hovedårsagen. Mange vil dog få diarre af mejeriprodukterne, hvilket ofte vil bevirke, at man taber vægt.
    Mejeriprodukter er årsag til mange sygdomme som sukkersyge, sclerose, kræft og blodpropper – og det er ikke fedtprocenten, der er det mest afgørende element. Det er mere sukkeret (lactose), proteinerne og hormonerne.

  4. Alice Kirknæs siger:

    Jeg har med stor interesse læst artiklen. Hvordan forholder det sig med hensyn til øko. fløde, yoghurt og ost , er det lige så dårligt som at drikke mælk ? og hvad med hormonerne, de er lige så skadelige i disse produkter ?

    • Gert Karlson siger:

      Kære Alice
      Mange tror, at det er fedtet, der er værst i mejeriprodukterne, men måske står det værre til med de fedtfattige mejeriprodukter. Når det gælder bumser, så viser forskning nemlig, at det er de fedtfattige mejeriprodukter, der er de værste. Mht. hormonerne i de økologiske produkter, så er der ingen forskel på økologi og konventionel. Mht. hvilke mejeriprodukter der er flest hormoner i, så er det et rigtigt godt spørgsmål, som jeg ofte har tænkt over. Jeg kender ikke svaret, da myndighederne og Mejeriforeningen ikke vil svare på den slags spørgsmål.

  5. Birgitte, Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed siger:

    I følge artiklen mener de selv at der er brug for studier der viser den direkte årsagsammenhæng mellem indtag mælk og øget dødelighed, da dette ikke kan udledes af dette studie. Altså betyder det ikke at de personer der døde under det igangværende studie døde grundet indtag af mælk.
    Desuden skriver de at resultaterne skal tolkes med forsigtighed!!

  6. Birgitte siger:

    I følge artiklen mener de selv at der er brug for studier der viser den direkte årsagsammenhæng mellem indtag mælk og øget dødelighed, da dette ikke kan udledes af dette studie. Altså betyder det ikke at de personer der døde under det igangværende studie døde grundet indtag af mælk.
    Desuden skriver de at resultaterne skal tolkes med forsigtighed!!

    Mvh Birgitte, Professionbachelor i Ernæring og Sundhed

  7. Gert Karlson siger:

    Hej Birgitte (Jeg går ud fra, at du er Birgitte Vang Hansen). Tak for dit indspark. Tallene i artiklen er rigtige, og ja, der er altid brug for uddybende undersøgelser, som er mere detaljerede, men det ændrer ikke på de fakta, som undersøgelsen viser. Øger du indtagelsen af mælk og mejeriprodukter, så øger du også dødsrisikoen. Det viser undersøgelsen.
    Hvis du er Birgitte Vang Hansen, så har du også arbejdet for Landbrug og Fødevarer. En vigtig vinkel at have med, synes jeg.

  8. Birgitte siger:

    Hej Gert.

    Netop fordi der, som de selv konstaterer i artiklen, ikke er klarlagt en reel årsagsammenhæng betyder det netop, at det IKKE er fakta, at man øger dødsrisikoen ved indtag af mælk. Jeg mener derfor man bør være meget påpasselig med at konkludere den påstand ud fra den omtalte svenske artikel.

    Ja det er mig der er Birgitte, men nej jeg har aldrig arbejdet for Landbrug og Fødevarer. Men om jeg havde, så ændrer det ikke på det fakta at der IKKE kan udledes en årsagsammenhæng mellem indtag af mælk og øget dødelighed ud fra det svenske studie du omtaler. Så nej, det er ikke en vigtig vinkel at have med hvor og hvor jeg ikke arbejder – jeg synes i stedet diskussionen bør holdes faglig. 😉

    • Helle Larsen siger:

      Så længe der ikke eksisterer klare videnskabelige beviser for, at mælk er sundt, synes jeg, der er al mulig grund til at forholde sig skeptisk. Meget skeptisk!

      Hvilke bestanddele i komælk er det, der er sundhedsfremmende og uundværlige – for mennesker?
      Hvorfor er det ikke dem, der vil markedsføre mælk, der har bevisførelsen for deres påstande?
      Mon der eksisterer uafhængig og troværdig forskning på dette område? Faglighed?

      • Birgitte siger:

        Hej Helle. Jeg er enig med dig i, at vi bør forholde os skeptisk/kritiske til de mange ‘sundhedsudsagn’ om hvad der er sundt og hvad der ikke er sundt, som florerer. Jeg skriver intet om at mælk er sundt eller usundt i mine kommentarer. Og herunder kan man desuden også disktutere hvad sundhed egentlig er for en størrelse? 🙂

        Men jeg ser også stor forskel på det som du skriver, og på at konkludere det, som jeg personligt mener at Gert fejlagtigt afleder af artiklen i sit indlæg. Netop fordi at der i artiklen står, at de ikke kunne aflede en reel årsagssammenhæng mellem øget dødelighed og indtag af mælk. Dette er jeg personligt skeptisk overfor, da det netop er af sådanne fejlagtige tolkninger af videnskabelige artikler der ligger til grund for de mange sundhedsmyter der opstår, som kan gøre det svært for den enkelte borger at skelne mellem hver der reelt kan siges at være ’sundt og usundt’.

Kommentér denne artikel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© Komælk.dk - 2017

Web